Knald eller fald for tinglysnings-ledelsen?

ComputerViews: I morgen kommer Rigsrevisionen med sin rapport om den digitale tinglysning.

Artikel top billede

(Foto: Domstol.dk)

Computerviews: Der er lagt op til ren gyserlæsning, når Rigsrevisionen i morgen klokken 16.00 kommer med sin rapport om den digitale tinglysníng.

For hvem har egentlig ansvaret for, at samfundet har tabt uhyrlige summer og enkelte danskere op imod 100.000 kroner på projektet?

Det samlede tab gør nogle organisationer op i milliarder af kroner, mens justitsminister Lars Barfoed (K) ikke mener, at beløbet ryger op i bare nærheden af den svimlende sum.

Under alle omstændigheder blev projektet forsinket to år i træk.

Dermed scorede man ikke effektiviseringsgevinster på omkring 100 millioner kroner om året, som det store digitaliseringsprojekt skulle løbe hjem til fællesskabet Danmark.

Endelig skriver Rigsrevisionen i forbindelse med sin undersøgelse, at budgettet for implementering af systemet blev "udvidet med 193,4 millioner kroner fra 460 millioner kroner til 653,4 millioner kroner."

Opsummerende har projektet altså haft en start, som de færreste vil prale med.

"Den digitale frontløber"

Ikke desto mindre har tre bestyrelsesmedlemmer fra Domstolsstyrelsen i dag en kronik i Berlingske Tidende med overskriften "Den digitale frontløber".

Her indleder de tre med at opridse tre elementer i projektet:

"Indførelsen af digital tinglysning omfattede tre dele: 1) Scanning af 75 mio. A4-sider, 2) udvikling af it-systemet og 3) den organisatoriske gennemførelse."

Og deres egen konklusionen lyder:

"Problemerne skyldes således ikke dokumentscanningen, IT-systemet eller den organisatoriske gennemførelse, men at kapaciteten i Tinglysningsretten ikke var tilstrækkelig til at håndtere de mange uventede papirsager i overgangsperioden."

De tre afviser, at man kunne have forudset de øgede arbejdsmængder eller pludselig ansætte en række nye medarbejdere til sagsbehandlingen, fordi oplæring tager lang tid.

CSC overbelastet

Angående de knap to års forsinkelser af projektet, så lader det til, at leverandøren CSC må tage sin del ansvaret.

I hvert fald påpeger tinglysnings-bestyrelsen i kronikken:

"It-systemet blev forsinket, fordi nogle medarbejdere hos leverandøren sagde op, og fordi testen af samspillet med finanssektorens nyudviklede it-systemer krævede længere tid."

CSC har da også tidligere påtaget sig en del af ansvaret herfor over for styrelsen. Med samme begrundelse.

I øvrigt har CSC for nylig givet sig selv en pris for arbejdet med den digitale tinglysning.

Et lille stik til advokaterne?

Hvis man tager sig den frihed og antager, at nogle må bære et ansvar for de tab danskere har lidt, så kan man altså konkludere, at Domstolsstyrelsen så godt som frikender sig selv.

Rigsrevisionens rapport imorgen vil vise, om det forholder sig sådan.

Men kunne man forestille sig, at en helt tredje aktør - udover projekt-ejeren og leverandøren - måske må se sig i spejlet og bøje hovedet lidt i skam.

I kronikken fra de tre tinglysnings-bestyrelsesmedlemmer kan man aflure et lille stik til advokaterne.

I hvert fald skriver de tre i kronikken:

"Tinglysningsretten havde underrettet brugerne om kun at indsende pantebreve til konvertering i forbindelse med en konkret sag, og at større mængder papirpantebreve ikke kunne indsendes uden aftale med Tinglysningsretten. På den måde kunne man undgå at drukne af denne type opgaver i startfasen."

"Alligevel modtog Tinglysningsretten omkring 200.000 papirpantebreve i indkøringsperioden. Denne ekstra arbejdsbyrde var ikke forventet og var derfor en hovedårsag til kapacitetsproblemerne i Tinglysningsretten."

Og bestyrelsen fortsætter:

"En anden uventet opgave hang sammen med, at mange gav en fuldmagt til deres professionelle rådgiver, f.eks. en advokat, i stedet for at benytte digital signatur."

Klokken 16.00

Måske Rigsrevisionen også vil se på brugernes adfærd i it-projektet - herunder om ledelsen af projektet burde have forudset brugernes adfærd.

Tilbage står de danskere, der har tabt tusindvis af kroner. De er sikkert ligeglade med om der står Domstolsstyrelsen, CSC eller advokater i konklusionen på, hvem der bærer ansvaret.

Men for fremtidige it-projekter vil det være af stor betydning, at der ikke blot bliver placeret et ansvar.

Men også redegjort for præcist, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.

Også selvom den digitale tinglysning sikkert senere måtte blive en digital frontløber.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    BI Consultant

    Midtjylland

    Banedanmark

    IT-projektleder til SAP i Banedanmark

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec