Danmarks hurtigste processor: 6,07 gigahertz

Sammen med en af landets bedste overclockere, tøris og acetone har vi fået en helt almindelig Intel-processor op på en vanvittig hastighed. Se billederne og hvordan vi gjorde her.

Danmarks hurtigste processor: 6,07 gigahertz

En populær historie handler om, at unge værnepligtige i forsvaret ofte får at vide, at de kan dobbelt så meget, som de selv tror - og fire gange så meget som deres mor tror, de kan.

Sådan er det også lidt med mange processorer. De fleste af dem kan lidt mere, end hvad producenten har solgt dem som, og nogle få kan meget meget mere.

Det er de grænser, som rutinerede overclockere som Thomas Jørgen Jacobsen udforsker. Og sammen med ham fandt Pcworld.dk Danmarks hurtigste - og i perioder koldeste - processor.

Intel E8600 leverer varen

Udgangspunktet var Intels E8600 dualcore processor, som er en ganske almindelig købemodel, som du kan købe i butikkerne i løbet af september for 1.700-1.800 kroner.

I en ganske almindelig maskine kører dens to kerner 3,33 gigahertz, men når Thomas har været omkring den, så er hastigheden lidt over seks gigahertz.

Men den slags vanvittige hastigheder kræver kulde. Meget kulde. Thomas starter derfor med at vise os, hvordan han blander tøris og acetone i et specialdesignet rør, som står over processoren.

Den sælsomme og iskolde blanding er med til at sprede kulden fra tørisen ud hurtigere, end isen ville gøre alene.

Starter på -70 grader

Resultatet er da også hurtigt en temperatur på -70 grader, hvorefter computeren startes. Med trykket på startknappen følger også en øresønderivende larm fra de over otte store blæsere, som Thomas har placeret omkring sit motherboard.

Derefter er det bare at gå i gang, inden isen smelter. En typisk ladning tøris, oftest kaldet dice efter dry-ice, varer omkring 5 minutter, før der skal mere tøris og acetone i røret til processoren.

Blandt de hurtigste i verden

At få en processor til at køre stabilt er en balancegang mellem alle computerens komponenter. Svigter RAM eller motherboard, kan processoren være nok så hurtig. Derfor er resultaterne også svingende, alt efter hvor god netop din model er.

Men med temperaturen svingende mellem -70 og -60 grader får Thomas presset sin E8600 op på 6,07 gigahertz, hvilket gør den til den 11. hurtigste E8600 på verdensplan.

Når en processor rammer den anden side af seks gigahertz, så følger ydelsen tilsvarende med. I testprogrammet SuperPI var Thomas's E8600 ved start lidt over 15 sekunder om at gennemføre testen.

Men da vi sniger os over 5,9 gigahertz tager samme opgave 7,89 sekunder. Det gør ifølge Thomas hans E8600 til den 20. hurtigste testede model i verden.

Hurtigere end topmodellen - og lidt til

SiSoft Sandra er en benchmark, som vi ofte bruger til at sammenligne processorer. Her testes regnekraften, og processorer med flere kerner har som regel et godt forspring.

På trods af det så formår den kraftigt overclockede E8600 at slå den superdyre topmodel QX9770. E8600 kan ved 5,7 gigahertz levere over 69.000 point, mens vores standard QX9770 ved 3,2 gigahertz, og med dobbelt så mange kerner (fire mod to), tidligere har leveret 59.500.

Med ATIs nyeste topmodel ATI4870X2, som blev lanceret i dag, er spilleydelsen også i top. I 3DMark06 leverer kombinationen af E8600 overclocket til 5,5 gigahertz og ATI 4870X2 hele 25.426 point.

Som en let uvidenskabelig sammenligning, så fik vi på pcworld.dk lidt over 16.000 point med ATI-forgængeren 3870X2 og en Intel QX9770 processor. Samtidig er resultatet, mens dette skrives, det 68. hurtigste 3DMark06 resultat på verdensplan.

Overclocking slider på komponenterne

Udsætter du din processor for ekstreme temperaturer, vil den på sigt tage skade. Og kørte vores overclockingeksperiment uafbrudt 24 timer i døgnet, er det dog Thomas' vurdering, at hukommelsen først vil stå af.

Til gengæld ville processoren virke i længere tid på grund af, at de ekstreme kuldegrader beskytter den, forklarer Thomas og understreger, at han endnu ikke har brændt en processor af.

Der er dog røget et par komponenter igennem tiden. Primært fordi de ekstreme kuldegrader kan fremkalde kondens, som kan kortslutte den følsomme teknologi. Samtidig er der også ret stor forskel på hvilke dele, som egner sig bedst til overclocking.

Svært at finde den rigtige processor

Processorer med fire kerner, de såkaldte Quadcores, er på den ene side gode, fordi de ikke skal overclockes for meget for at give et godt resultat. Til gengæld udvikler de mange kerner meget varme, som skal ledes væk.

Det er derfor med dualcore, som med testens Intel E8600, som kan nå de højeste hastigheder. Thomas har derfor heller ikke fået en quadcore overclocket til mere end 5,6 gigahertz, mens testens dualcore når lige under 6 gigahertz.

Ud over at den rigtige model skal findes, så er det ikke ligegyldigt, hvor og hvornår processoren er lavet. Seriøse overclockere køber derfor ikke bare en processor og går i gang, men følger i stedet med på nettet omkring hvilken produktionserie, kaldet stepping, som er bedst.

Oftest er det dog ikke muligt at bestille en bestemt stepping hos en forhandler. Dermed er man enten nødsaget til at finde en venlig specialforhandler, der sælger bestemte populære steppings, eller tage chancen og returnere de langsomme modeller.

Således blev Pcworlds medbragte Intel topmodel QX9770 hurtigt kasseret af Thomas Jørgen Jacobsen, da den kun kan yde 20 til 30 procent mere end dens specifikationer, mens en heldig model kan nå meget længere.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Statens IT

    Erfaren Omada-specialist til Statens IT

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S