IBM-topchef: Pc-markedet stendødt - og HP er dum

IBM's topboss, Samuel Palmisano, er lettet over, at IBM kom ud af pc-markedet i tide. Han slynger samtidig en ordentlig bredside af mod konkurrenten HP.

Artikel top billede

IBM koncernchef Samuel J. Palmisano er ikke bleg for at tale dårligt om HP, som han ikke længere kalder for selskabets største konkurrent. (Foto: gratis /)

Selvom it-mastodonten IBM opfandt den personlige computer, har selskabets topboss, Samuel Palmisano, næppe haft søvnløse nætter over salget af selskabets pc-division i 2005 til kinesiske Lenovo for 10 milliarder kroner.

For i et interview til The Wall Street Journal siger Samuel Palmisano, at pc-markedet har været dødt i tre til fire år.

"I dag vil jeg ikke kunne forære den (pc-divisionen, red.) væk. Vi har et partnerskab med kinesiske Lenovo, som gav en fornuftig pris for selskabet, men i dag skulle jeg nok betale dem for at overtage pc-forretningen," siger Samuel Palmisano i video-interviewet med The Wall Street Journal.

Langer ud efter HP

Samtidig benytter Samuel Palmisano interview-muligheden til at lange ud efter en af hovedkonkurrenterne, HP, som netop er blevet verdens største pc-producent.

"Hvis man ser på forretningsmodellen hos HP, så er det grundlæggende en distributionskanal for Microsoft, Intel og storage-selskaber. Der er ikke noget galt med det, men vi har bare vores fokus andre steder," lyder bredsiden fra Samuel Palmisano til The Wall Street Journal.

IBM-chefen siger også, at HP plejede at være innovativ, men det har nu forhenværende HP-chef Mark Hurd forandret.

I interviewet nævner han dog også, at Mark Hurds afgang fra HP var dårligt håndteret og i strid med HP-aktionærernes interesser.

Underforstået: Hvis HP betaler en fratrædelsesgodtgørelse på 69 millioner kroner til Mark Hurd, så burde man nok sikre sig, at han ikke bliver hyret af en af HP's største konkurrenter nemlig Oracle.
Sam Palmisano udpeger selv Oracle som IBM's nye største konkurrent - en position, som HP tidligere kunne bryste sig af.

HP ligner IBM

HP har ikke ønsket at kommentere på IBM-chefens udtalelser til The Wall Street Journal.

Men selskabet har tidligere over for Computerworld hævdet, at HP i lighed med eksempelvis IBM er i gang med at transformere sig selv til at have større fokus på softwaremarkedet.

"Der er mange ligheder mellem HP og IBM både på produkt- og kundesiden, og vi vil langt hen ad vejen arbejde på samme strategi som IBM. Men HP vil næppe sprede sin software-portefølje så bredt ud som IBM," sagde HP's europæiske software-chef Steen Lomholt-Thomsen i 2009.

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Sikkerhed | Aarhus C

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    22. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S