Se Mozillas nye banebrydende mobiltelefon

Mozillas nye koncept-telefon indeholder banebrydende teknologier til blandt andet tastatur-håndtering.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det aktuelt hotteste koncept til en ny mobiltelefon kommer ikke fra hverken Apple, Google, Motorola eller HTC. Det er derimod udviklet som en fritidsbeskæftigelse af en designer, der er medlem af Mozilla Labs' community.

Seabird er designer Billy Mays vision om en telefon, som sigter efter at imødegå nogle af de frustrationer, som folk oplever, når de anvender små tekniske apparater.

"Mens mobile CPU'er, forbindelsesteknologierne og udviklingsplatformene begynder at nærme sig den samme anvendelighed som ved desktoppe, er det blevet mere og mere tydeligt, at muligheden for at indtaste information sakker bagud," skriver han i et blogindlæg hos Mozilla Labs.

I indlægget er der også videoer - endda en i 3D - med renderinger af koncepttelefonen.

Skærm på væg

Seabird har to indbyggede pico-projektorer.

Når telefonen er placeret i en dock, kan den projicere sin skærm op på en væg i nærheden, mens den projicerer et virtuelt tastatur i fuld størrelse ned på det bord, den står på.

Brugeren kan således bruge det virtuelle tastatur i stedet for det lille skærmtastatur eller et ofte lige så lille fysisk tastatur.

Derudover kan denne dongle også bruges som bevægelsesfølsom fjernbetjening til at interagere med elementer på skærmen.

Denne løsning gør det ifølge May muligt for brugerne at "panorere og zoome i et 3D-rum."

Oplades trådløst

De to pico-projektorer på siderne af telefonen kan også bruges uden docken til at projicere et halvt tastatur hver - en halvdel på hver side af telefonen.

Seabird indeholder andre standardkomponenter såsom et kamera på otte megapixel, et 3,5 millimeter mini-jackstik til hovedtelefoner og en mini-USB-port.

May forestiller sig, at telefonen kan oplades trådløst. Koncepttelefonen er bygget på Android og har en usædvanligt kurvet facon.

Med en flad overside uden fysiske knapper bliver den helt tynd for neden, mens den på bagsiden buler ud øverst i en organisk runding.

Denne bule på bagsiden hæver projektorerne nok til, at de kan projicere billeder ned på den overflade, telefonen ligger på.

May fandt på konceptet som en del af Mozilla Labs Concept Series, som udfordrer enhver til at udvikle koncepter relateret til brug af browsere og nettet.

Selvom Mozilla sørger for at gøre det klart, at organisationen ikke har nogen hensigter om at udvikle en telefon, så er teknologierne i dette koncept enten allerede tilgængelige eller vil blive det ikke synderlig langt ude i fremtiden.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S