AMD er alligevel interesseret i tablets - se hvorfor

Advanced Micro Devices oplyser nu at have planer om at få sine chip i tablet-pc'er efter i månedsvis at have afvist enhver interesse i dette marked.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Brugerne vil inden for få år finde AMD-chip i tablets, siger AMD's topchef, Dirk Meyer, under et telefonmøde i forbindelse med virksomhedens regnskab for tredje kvartal.

Tablets gør indhug i markedet for bærbare, og AMD har de teknologiske ingredienser, der skal bruges til denne formfaktor, siger Meyer.

Hurtige chip med stærke grafiske egenskaber er en af virksomhedens styrker, siger han.

Tablet-strategien er på længere sigt vigtig for AMD, men indtil videre vil virksomheden vente og observere markedet. AMD vil intensivere sit engagement og investere væsentligt i forskning og udvikling, hvor det er formålstjenligt.

Tablets er stadig under udvikling, og der vil fremkomme nye formfaktorer, som tiden går, fremhæver Meyer.

Virksomheden vil afsløre flere detaljer om sin tablet-strategi ved sin begivenhed for finansanalytikere, der vil blive afholdt 9. november i AMD's hovedkvarter i Sunnyvale i Californien.

Lukrativt marked

AMD's pludselige interesse i tablets kommer netop som salget af de små, mobile enheder eksploderer.

Intels topchef, Paul Otellini, siger, at tablets graver sig ind i pc-salget med nogle millioner enheder per kvartal.

Analysehusene IDC og Gartner oplyser, at tablets gør alvorligt indhug i salget af netbooks, hvis andel af det samlede salg af mobile computere er faldet i tredje kvartal.

Den optimale chip til tablets trækker to til tre watt, hvilket er omtrent halvdelen af strømforbruget af en netbook uden blæser, siger Meyer. Pc-producenterne kan tage AMD's netbook-komponenter og bygge dem ind i tablets, påpeger han.

Virksomheden planlægger at indtræde formelt på netbook-markedet med sin strømbesparende chip Ontario, som kommer på markedet i fjerde kvartal.

Netbooks og strømbesparende bærbare med denne chip vil være i salg fra starten af næste år. Ontario kombinerer CPU med grafikprocessor (GPU) på en enkelt chip.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank