Læs også:
Firmaer har svært ved at betale for cloud-tjenester
Software som service sendt over et netværk har fået en kraftig vitaminindsprøjtning med cloud computing.
De fleste kender til produkter som Gmail, Hotmail og Google Docs, som hver især er software som en service - også kendt under forkortelsen SaaS (Software as a Service).
Konceptet med at sende applikationer over et netværk er dog over 40 år gammelt, og helt tilbage i 1961 udtalte den amerikanske computerforsker og senere Turing-vinder, John McCarthy fra MIT, at it-services kunne sælges over et netværk i lighed med vand eller elektricitet.
Begrebet ASP (application service provider) var født, og siden har et selskab som eksempelvis Kommunedata (senere KMD ) i høj grad benyttet teknologien til at pumpe programmer ud til kommunerne i private netværk.
Med internettet som allemandseje og voksende båndbredder har selskaber som Google, Amazon, IBM, Microsoft og Salesforce vejret morgenluft ved også at tilbyde privatbrugere samt små og mellemstore virksomheder professionel software på månedlig lejebasis over netværkskablerne.
SaaS på himmelflugt i skyen
De sidste par år har SaaS-løsningerne for alvor taget en himmelflugt med server-virtualisering som den store teknologiske motor, og skyen som det overordnede koncept med skalerbare løsninger leveret på tværs af landegrænser og kontinenter.
I maj meldte it-giganten SAP så ud, at selskabet forventer at have en milliard brugere, hvoraf en stor del skal komme direkte fra SaaS-løsninger som følge af digitaliseringen af SAP's store kunder og deres løsninger.
En digitalisering, hvor teleselskaber, internetselskaber og mange andre SAP-kunder stiller digitale services til rådighed for deres kunder, som dermed indirekte bliver SAP-brugere, selvom de ikke selv ved det.
Set i lyset af, at 1,7 milliarder mennesker bruger nettet, er SAP's udmelding et udtryk for, at SaaS-løsninger for slutbrugerne næsten er blevet trivielle.
Men også kun næsten.
Læs også:
Firmaer har svært ved at betale for cloud-tjenester
Også ulemper ved SaaS
Læs også:
Firmaer har svært ved at betale for cloud-tjenester
"Som SaaS-kunde får man leveret hele pakken over nettet, uden at skulle gøre så meget selv. Det sparer betydelige summer på it-vedligeholdelsen, installationer og hele licensbetalingen og -håndteringen," siger research manager Anders Elbak fra analysehuset IDC Nordic.
Det sker med henvisning til, at SaaS-løsningerne er utroligt simple at tilgå.
Man betaler en månedlig leje, og man har adgang til applikationen med det samme, hvilket både betyder, at SaaS-kunderne ikke skal tænke på dyre softwarelicenser, og at de samtidig slipper for bøvlet med at få servere op at køre internt.
Han tilføjer dog, at der også er en række ulemper forbundet med SaaS.
Blandt andet kræver mange SaaS-produkter internetadgang for at kunne fungere optimalt, kundeservicen er i de fleste tilfælde ringe eller ikke-eksisterende, og særlige behov, som for eksempel at sende store billedfiler fra en grafisk afdeling, kan være lidt af en show-stopper, hvis ikke SaaS-løsningen er indkøbt til formålet.
Er det godt nok?
"Man skal spørge sig selv, om løsningerne er gode nok. For hvis man ønsker højt specialiserede softwareløsninger, er SaaS ikke den rigtige vej," forklarer cloud- og sikkerhedsekspert Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting.
Han fortæller, at SaaS-produkterne har en smag af samlebåndsløsninger, fordi leverandører som Google, Salesforce og Amazon nyder godt af stordriftsfordelene ved at tilbyde et "one size fits all"-produkt, hvor kunderne ikke har nævneværdige muligheder for at konfigurere applikationerne til egne præferencer eller forhandle priserne.
Derfor måtte det fransk-hollandsk flyselskab KLM også betale fuld pris for Google Apps Premier Edition, selv om mere end 11.000 personer fra flyselskabets kabinepersonale med ét røg ud i skyen.
Det samme gør sig gældende for Berlingske-koncernen, som i begyndelsen af året også sprang på Googles webbaserede kontorpakke.
"Alle vores medarbejdere kommer til at bruge Google til mail, kalender, chat, webcam-kommunikation, dokumenthåndtering og samarbejde om dokumenter. Det er klart, at vi kommer til at bruge alle de projektfeatures, som kommer out-of-the-box i Googles løsning," sagde it-direktør i Berlingske Media, Torben Lundberg, dengang til Computerworld.
Men hvis man ønsker mere medbestemmelse i applikationsudrulningen og i kontraktforhandlingerne, er både Platform as a Service (Paas) og Infrastructure as a Service (IaaS) mere velegnede løsninger i skyen, forklarer Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting.
Han peger på, at cloud-kunderne med PaaS kommer længere ned i softwarestakken og får adgang til udviklingsmiljøer, mens man med IaaS får administrationsrettigheder til eksempelvis at installere styresystemer, som medarbejdere i hele verden så kan få adgang til som en SaaS-løsning i en privat sky.
Læs også:
