Mini-bærbar fra Sony til 20.000 kroner

Sony har netop sat flere modeller i sin Vaio-serie til salg i Danmark. Nu følger en let mini-bærbar på 1,3 kilo, der til gengæld er udstyret med et tungt prisskilt.

Da Sony for nylig præsenterede de første to nye Vaio-bærbare, der er på vej ud i butikkerne i Danmark, så fortalte elektronikgiganten, at endnu en model var lige ved at være klar.

Men Sony ville ikke afsløre hvilken - før nu. Ikke overraskende er det en mini-bærbar med en kampvægt på 1,3 kilo, der er væsentlig mindre end de netop præsenterede VGN-FW21Z og VGN-FW21M.

Den lille computer hedder VAIO TT11, og ud over vægt og størrelse kan den ikke sammenlignes med de andre mini-bærbare som Asus Eee, MSI Wind, Acer Aspire One eller nogle af de andre bitte-små computere, som vi har set på det seneste.

For selv om Sonys computer er lille, så har den en massiv muskelmasse takket være en Core 2 Duo-processor og fire gigabyte ram. Skærmen er 11,1 tommer med en opløsning på 1366 gange 768 pixels, mens harddisken kan rumme 160 gigabyte data.

Men den rå power koster. Prisskiltet er på 20.000 kroner, så det er nok mest entusiaster eller gæve forretningsmænd, der har forladt det blødende aktiemarked i tide, som kaster deres kærlighed og kroner efter computeren.

Sonys nye mini-bærbar kører da også Windows Vista Business, så softwaren matcher jakketsættet.

Som en kuriositet har computeren i øvrigt plads til sim-kort, så den kan gå trådløst på nettet uden at have et 3G USB-modem dinglende fra siden.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Midtjylland

    BEC Financial Technologies

    Information Architect

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura