DanID syltede 18.000 support-henvendelser

Henvendelser fra 18.000 danskere, der har søgt hjælp til NemID via DanID's support, er blevet syltet siden august. Ifølge DanID er problemet nu løst og ventetiden forbi.

Artikel top billede

18.000 danskere, der har henvendt sig til DanID for at få support til deres NemID, er ved en fejl blevet filtreret fra i firmaets it-system.

I praksis betyder det, at henvendelserne ikke er blevet registreret korrekt, og brugeren har derved ikke fået den efterspurgte hjælp.

På grund af fejlen har denne store gruppe danskere således ikke fået noget svar fra DanID, og har derfor måtte vente helt helt frem til nu, hvor problemet er blevet opdaget og rettet.

Ventet siden august

Ventetiden for de hårdest ramte har stået på siden august måned, fortæller DanID.

"Der er sket det, at en række support-henvendelser er blevet lagt i en forkert mappe, og derfor ikke blevet besvaret. Vi har nu fundet fejlen og henvendt os til samtlige 18.000 ramte," siger Jette Knudsen, der er kommunikationschef i DanID.

Hun forklarer den lange ventetid med, at der går tid fra fejlen opstår, til der kommer reaktioner fra brugerne.

Herefter skal fejlen lokaliseres, rettes og de ramte brugere skal informeres. Alle punker skulle nu være på plads.

DanID har efter eget udsagn henvendt sig til de ramte brugere med en besked om, at de bliver nødt til at spørge supporten om det samme igen, hvis de ikke allerede har gjort det, eller selv har løst problemerne.

"Mange har ringet eller skrevet igen og derved fået den nødvendige hjælp," fortæller Jette Knudsen.

"Men for at undgå misforståelser er alle blevet orienteret om problemet, så ingen kommer til at vente på hjælp i det uendelige."

DanID fortæller, at alle 18.000 brugere er blevet informeret i løbet af de sidste fjorten dage.

DanID har udsendt NemID til næsten to millioner danskere. Af dem har knap 1,2 millioner aktiveret NemID.

Se mailen fra NemID-support

Mailen fra supporten lyder således:

Kære NemID-bruger

Du har tidligere sendt en mail til NemID-support. Pga. en fejl, har vi først nu modtaget din henvendelse.

Vi beklager de gener det evt. har givet. Hvis du fortsat har behov for hjælp til brugen af NemID kan du kontakte os enten via kontaktformularen på nemid.nu eller telefonisk til NemID-support på tlf. nummer 8030 7050.

Venlig hilsen

NemID Support

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse