Politiet må stadig vente på bedre it-løsninger

Partierne på Christiansborg kunne kun blive enige om et politiforlig på ét år. Derfor får ordensmagten ikke en langsigtet it-strategi, mener Socialdemokraterne og SF. Vrøvl, mener ministeren.

Artikel top billede

Et bredt politiforlig, der til gengæld kun strækker sig over et år, betyder, at it bliver skudt til hjørne.

Det mener Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup.

"Regeringen ville simpelthen ikke være med til en fire-årig aftale. Derfor kan man sige, at it er blevet skudt til hjørne," siger hun til Computerworld. 

Hun forklarer, at partierne dog er blevet enige om, at mødes inden nytår og drøfte blandt andet it.

Men it bliver bare ét led i flere spor, som politikerne skal forhandle i forhold til en senere flerårig aftale, oplyser Karen Hækkerup.

"Så it-delen kommer til at vente noget tid. Desværre," siger hun.

Også SF er trætte af, at forliget ikke kunne blive længere.

"Vi er skuffede over forliget, der kun strækker sig over et år. Det må være et nederlag for regeringen," siger retsordfører Karina Lorentzen.

Hun bekræfter ligeledes, at it-drøftelser, herunder besparelser via open source-investeringer, et kig på brugen af it-konsulenter og hele Polsag-systemet, nu er udskudt. 

Forliget og den medfølgende pressemeddelelse er da også så godt som støvsuget for de omtalte it-emner.

Barfoed afviser

Men justitsminister Lars Barfoed (K) afviser, at forliget skulle betyde, at it-udviklingen går i stå hos politiet.

"Nu har S og SF for få dage siden været med til at indgå den brede aftale om politiets økonomi i 2011. Den aftale går jeg ud fra, at S og SF står ved i stedet for at kritisere den," siger ministeren i en skriftlig kommentar til Computerworld.

"Men det er i øvrigt en misforståelse, at forliget skulle betyde, at politiets it-udvikling sættes i stå," skriver han videre. 

Han forklarer, at udviklingen af Polsag netop er "et væsentligt element i den omstillings- og moderniseringsproces af dansk politi, som politiforliget lægger op til".

Ministeren oplyser, at han forventer snart at kunne sende et nyt aktstykke om Polsag til Folketingets Finansudvalg.

Løst it-krudt

I dag bruger flere danske politifolk deres tid på at printe anmedelse ud af et it-system for derefter at indtaste dem manuelt i et andet it-system.

Det sker, fordi politiets store it-projekt, Polsag, er blevet forsinket - og i øvrigt også har sprængt budgettet.

Oppositionen har op til forhandlingerne peget på, at open source ville blive taget op til de nu overståede forhandlinger.

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S