E-læring: Sådan virker klon-teknologi

Ved hjælp af klon-teknologi kan brugerne testes og oplæres i en tro kopi af et it-miljø. E-læring rækker nu langt ud over brug af skærm dumps.

Artikel top billede

Læs også: Klon-teknologi speeder tinglysningen op

Klon-teknologi er det nye redskab i e-læringsfamilien.

Hele ideen er, at man simpelthen laver en tro kopi af et it-system, som brugerne skal trænes og testes i.

I softwarehuset Assimas udgave af klon-teknologien kan hver enkelt objekt i it-systemet kopieres. Det samme kan sammenhængene i it-systemet og de bagvedliggende data.

Således får kunden et lærings- og et test-miljø til sine brugere, inden systemet tages i brug.

E-learning udvikler sig

Tidligere har megen af denne form for e-læring være baseret på screen dumps, men ved hjælp af den nye objektbaserede kloningsteknologi får man en række fordele foræret til brugere og udviklere.

Kopien er nemlig så virkelighedstro, at brugerne simpelthen kan navigere i det som om, det var det ægte system. 

Der er dog ikke "blot" tale om en kopi. 

Oven på klon-systemet er lagt en intelligent guide, der fortæller brugerne, hvornår de indtaster noget forkert eller trykker et forkert sted.

Guiden overtager også styringen og viser også brugerne den rigtige løsning, hvis de bliver ved med at begå fejl.  

Klonen er langt lettere at vedligeholde for udviklerne. Hvis en knap ændres eller et nyt element tilføjes til en drop-down liste, skal det kun ændres i master-klonen - og herefter opdateres alle skærmbilleder automatisk.

Klon-systemet kan således bruges af undervisere til almindelig fremvisning af, hvordan systemet fungerer, til interaktiv øvelse for brugerne eller til en kunde, der kan lægge en test ned over klon-systemet.

Sidstnævnte funktion sikrer kunden, at kerne-brugerne helt fra første minut er klædt på til at håndtere det nye it-system.

Fiktive datasæt og test-miljø

Det er også muligt at smide fiktive datasæt ind bag klon-systemet. Derved kan brugerne prøve at arbejde med eksempelvis meget komplicerede data, der igen vil ruste dem til den kommende virkelighed.

Med to klik kan Assimas version af klon-softwaren i øvrigt oversætte klon-systemet til flere sprog og producere brugermanualer helt automatisk. Den slags bruger især store koncerner, så de sikrer sig, at brugerne rundt omkring i verden kan teste systemet samtidig.

Endelig kan man også i klon-systemet gå ind og rette tekst, knapper, placeringer af knapper og den slags i brugerfladen.

Så selvom der måtte komme nogle sidste minuts ændringer i udviklingen af it-systemet hos kunden og it-leverandøren, så skal der ikke laves nye klon-kopier.

Samtidig kan ændringer indsættes i klon-systemet med det formål at finde ud af, om brugerne lettere kan navigere igennem systemet med en given ændring.

Det betyder, at man ikke skal programmere en masse, inden man får testet det.

Læs også: Klon-teknologi speeder tinglysningen op

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S