Frygt for skævmåling af elevers it-færdigheder i PISA

At måle elevernes it-kompetencer i PISA-målinger er slet ikke nok. En gennemgribende forandring af folkeskolen er derimod vejen frem, mener it-brancheforeningen ITB.

Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Læs også: Danske elevers it-færdigheder bliver kortlagt i PISA

Når danske elevers it-kompetencer for første gang nogensinde bliver målt i forhold til 15 andre OECD-landes it-færdigheder til sommer i den såkaldte PISA-undersøgelse, er det ikke uden en vis skepsis. 

Blandt andre brancheforeningen IT-Branchen (ITB) frygter, at resultaterne fra PISA-undersøgelsen om it-kompetencerne kommer til at stå alene.

"PISA-undersøgelserne er jo ikke svaret på alt - og heller ikke på it-færdighederne," fastslår formand for ITB's forsknings- og uddannelsesudvalg, Lars Johansson.

ITB-formanden har ligesom andre ingen kendskab til, hvordan Danmark kommer til at klare sig i OECD's PISA-undersøgelse om it-kompetencer, da resultaterne først bliver offentliggjort i juni 2011.

It ind på en anden måde

Han mener dog, at PISA-undersøgelserne kan komme til at give et skævt billede af danske skole-elevers it-kompetencer, fordi undersøgelsen ikke tager højde for en lang række ting som eksempelvis, hvordan it kan bidrage til tværfaglig viden.

Netop den tværfaglige viden og måde, hvorpå it kan bidrage til arbejdsmæssige kompetencer i samarbejde med andre over netværk senere i voksenlivet, er et springende punkt i ITB's argumentation for at hæve it-overliggeren i folkeskolen.

"It skal ind på en helt anden måde end i dag. Det er langt fra nok, at der står computere ude i klasselokalerne. Eleverne skal lære, hvordan de kan bruge computerne. Ellers ender vi med at tabe konkurrencen mod andre it-lande," siger Lars Johansson om den måde, som eleverne lærer om it  på i dagens folkeskole.

De mest grundlæggende kompetencer skal således ifølge ITB således læres i folkeskolen, udnyttes i gymnasiet og finjusteres på universiteter og i de mellemlange uddannelser, lyder opfordringen.

En stor forandringsopgave forude

Derfor slår Lars Johansson et slag for, at undervisningsområdet generelt har en stor forandringsopgave i hele den måde, som der bliver undervist på i dag.

"Der er ingen tvivl om, at lærerne skal efteruddannes, ellers ved eleverne mere om it end deres lærere. Dermed kan man også let forestille sig, at folkeskolen skal ændre sig markant mod en mere it-venlig holdning, selv om de pædagogiske principper skal fastholdes," siger ITB-formanden.

Ved at eleverne lærer at bruge computere og internettet, vil mange elever blive selvhjulpne og kunne håndtere opgaveløsning på egen hånd med alverdens informationer for fødderne.

Tag bilen i stedet for at gå

Men de skal ifølge Lars Johansson have hjælpe til at lære, hvordan de tæmmer og kan bruge de mange informationer.

"Både elever og lærere skal forstå, at it er et helt almindeligt medie, der eksempelvis kan hjælpe med at forstå, hvad forskellige ord betyder," siger han.

Han afviser, at gammeldags ordbøger er "gode nok" til den slags opgaveløsninger.

"Jeg går jo heller ikke på arbejde, selv om jeg kunne. Det er noget mere effektivt at tage bilen," lyder det fra Lars Johansson.

Læs også: Danske elevers it-færdigheder bliver kortlagt i PISA

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S