Teleanalytiker: Prisen på ny Google-telefon er et trick

Google-telefonen Nexus S kommer sandsynligvis til at koste 5.200 kroner ved lanceringen i Danmark om to måneders tid. Den høje prissætning er et gammelt mobiltrick, påpeger teleanalytiker.

Artikel top billede

Læs også: Så meget koster den nye Google-telefon i Danmark

Når Samsung til februar er klar med Google-telefonen Nexus S i Danmark til en pris på omkring 5.200 kroner, vil telefonen prismæssigt overstige smartphones som Apples iPhone og Nokias N8.

Ifølge teleanalytiker John Strand fra Strand Consult er Nexus S slet ikke så meget værd, hvis man kigger på telefonens hardware- og software-specifikationer.

Alligevel påpeger han, at prisen er helt fair.

Gammelt mobiltrick

"Samsung benytter et gammelt mobiltrick ved at sætte prisen på en ny telefon så højt, så Nexus S bliver en af de helt dyre telefoner. Det udstråler eksklusivitet," forklarer John Strand til Computerworld.

Han påpeger, at Samsung uden tvivl håber på en stor efterspørgsel på Nexus S, hvor Samsung i høj grad satser på, at Google-brandet kan få folk til lommerne for at få telefonen i hånden. 

"Samsung prøver at få så meget for telefonen som muligt, og det kan man ikke fortænke selskabet i. Hvis folk ikke vil betale så meget, så sætter Samsung med stor sandsynlighed prisen ned efter et stykke tid," lyder vurderingen fra John Strand.

Nokia og Apple gør det også

Teleanalytikeren fremhæver i den sammenhæng Samsungs tidligere telefon, Galaxy S, hvor prisen røg ned efter nogle måneder.

Men også konkurrenter som Apple og Nokia har brugt tricket med at udbyde en spritny telefon til en pris, som fik nogle hak nedad efter den første nyheds-hysteri havde lagt sig.

"Nokia har eksempelvis gået efter volumen, og har tidligere sat sine modeller ned med 20 til 30 procent efter lanceringen. Det er et gammelt trick i mobilbranchen," gentager John Strand.

Læs også: Så meget koster den nye Google-telefon i Danmark

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest