Danske it-chefer frygter lock-in i skyen - se hvorfor

Risikoen for lock-in bekymrer it-cheferne, når det kommer til cloud computing. Få forklaringen her.

Artikel top billede

Læs også:

Sådan undgår du at blive låst til din cloud-leverandør

Cloud computing: Sådan fungerer det

Analysehusene siger det, leverandørerne siger det, og it-cheferne selv siger det også: Cloud computing er og vil blive afgørende for måden, vi kører vores it-løsninger på i fremtiden.

Fordelen er, at infrastruktur, udviklingsplatforme og applikationer kan leveres som services over nettet, ligesom vi i dag får vores strøm via et stik i væggen uden at bekymre os om det bagvedliggende habengut.
 
Cloud computing er imidlertid ikke uproblematisk. Da Computerworld for nylig spurgte 120 it-chefer om de største udfordringer ved cloud computing, pegede 27 procent på risikoen for leverandør-lock-in.

Devoteam-konsulent og leder af Dansk IT's kompetencenetværk om cloud computing, Carsten Jørgensen, nikker genkendende til, at mange frygter at blive låst fast til leverandøren.

"Hos dem, jeg taler med, er lock-in og sikkerhed de to helt store bekymringer," siger han.

It-advokat Jesper Langemark fra firmaet Bender von Haller Dragsted, bakker op.

"Et af de store problemer er, at der mangler nogle klare offentlige standarder for udveksling af data og dataformater, så man hurtigt og nemt kan skifte til en anden leverandør og til enhver tid kan trække sine egne data ud af løsningen. Det er bestemt en relevant problemstilling," siger han.

Banedanmark har taget springet

For Kenneth Lau Rentius, CIO i Banedanmark, er cloud computing allerede en fast del af hverdagen.

Organisationen har valgt at rykke sit trafikinformationssystem, der holder styr på 38.000 togafgange i døgnet, i skyen i form af Microsofts Azure-platform. Læs om det her.

"For os var det vigtigste at finde et alternativ til den driftssituation, som vi var i, hvor vi havde udfordringer med at håndtere alle de brugere, vi havde på vores hjemmeside og herunder vores trafikinformation."

"Det at skabe en stabil drift omkring det setup var sådan set det, der drev os til at tænke alternativt," fortæller Kenneth Lau Rentius.

De klare fordele, som Banedanmark opnår ved at rykke systemet ud i skyen, betyder dog ikke, at man ikke har overvejet de medfølgende risici - herunder også lock-in.

Lock-in - den evige udfordring

"Det er en udfordring, vi som it-ledere i dagligdagen har tæt inde på kroppen. Det være sig, når vi vælger databasestrategi, og når vi lægger teknologistrategier på forskellige områder. Vi skal hele tiden forholde os til, hvad det er for en leverandør, vi i sidste ende kommer til at læne os op ad."

Selvom både leverandører og brugere har talt om cloud computing i en del år efterhånden, ligger cloud fortsat placeret på den del af Gartners Hype Cycle, hvor forventningerne er skruet op på et alt for højt niveau i forhold til det reelle potentiale.

Derfor er det også svært at spå om, hvordan dette teknologiske mindset vil forme sig fremadrettet.

Kenneth Lau Rentius erkender, at der er en risiko ved at rykke det forretningskritiske informationssystem over på en cloud-platform. Derfor handler det i denne situation - som i så mange andre - om at gardere sig bedst muligt, forklarer han.

"Vi kommer ikke til at starte forfra, men det er klart, at der er en udfordring. Den findes dog, uanset om vi taler cloud eller det interne miljø, vi etablerer. Det må man forholde sig til i sin it-strategi. Hvad er det for nogle leverandører, som man tror, også vil være i markedet fremover?"

"Når det så er sagt, så er det vigtigt, at man forholder sig til den givne situation med den givne løsning. At man forstår, hvad det er for nogle forandringer, der skal ske, i fald man bliver nødt til at skifte."

Læs også:
Sådan undgår du at blive låst til din cloud-leverandør

Cloud computing: Sådan fungerer det

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S