Læs også: Sådan fungerer indholds-systemerne
I april måned sidste år meddelte standardiserings-organet OASIS, at CMIS (Content Management Interoperability Services) var godkendt som en officiel åben standard.
CMIS 1.0 skal sikre interoperabilitet mellem enterprise content management systemer til håndtering af informationer i virksomhederne.
Det kunne eksempelvis være til håndtering af dokumenter, videofiler og billeder - og til publicering og styring af indhold på inter- og intranet.
Toby Bell, der er analytiker hos Gartner, mener imidlertid, at CMIS-standarden er på bagkant med udviklingen. På sin blog skriver han, at standarden kommer tre år for sent.
"Mens jeg skriver dette, tager virksomhederne en ny metode i brug for at få styr på content management-rodet. De tager SharePoint til sig, migrerer til det fra netværks-drev (og nogle gange andre ECM-produkter) og vælger det som den universielle content-infrastruktur," skriver Toby Bell blandt andet.
"CMIS er designet til at hjælpe en masse ECM-applikationer med at arbejde bedre sammen som én til gavn for brugerne. Men virksomhederne startede med at formulere en content-strategi, da SharePoint 2007 kom frem," uddyber han.
Du kan læse hele hans argumentation her.
Vokset frem med data-mængderne
Blandt de virksomheder, der står bag CMIS, finder man Microsoft, EMC, IBM, Oracle, SAP og Alfresco.
ECM som begreb er skudt frem i de senere år i takt med de stigende data-mængder i virksomhederne og det stigende behov for at kunne dele viden og leve op til diverse lovgivningsmæssige krav om data-håndtering.
Langt hen ad vejen bygger ECM på ESDH-tankegangen, men der er tale om en bredere teknologi-definition, hvor alle slags information bliver håndteret og styret af systemerne.
Blandt de største leverandører finder man virksomheder som EMC, Microsoft og IBM, men der er også en hel underskov af mindre leverandører, ligesom det endnu er meget forskelligt, hvad leverandørerne definerer som ECM.
Mens EMC's Documentum og Microsofts Sharepoint er en slags digitale schweizerknive, så findes der også de mere rene ESDH-løsninger, der eksempelvis ikke kan håndtere intranettet, kollaboration og forskellige former for projektstyring.
Læs også: Sådan fungerer indholds-systemerne