Nu skal der skabes sammenhæng i ECM-landskabet

Tema: En ny enterprise content management-standard skal skabe en mere gnidningsløs integration mellem forskellige systemer, der kan håndtere informationer i virksomhederne.

Artikel top billede

Standardiserings-organet OASIS er nu tilsyneladende meget tæt på at godkende CMIS (Content Management Interoperability Services) som en officiel åben standard.

CMIS v. 1.0 skal sikre interoperabilitet mellem enterprise content management systemer til håndtering at informationer i virksomhederne - eksempelvis dokumenter, videofiler og billeder - og til publicering og styring af indhold på inter- og intranet.

CMS Wire skriver, at en afstemning tidligere på ugen gav den nødvendige opbakning til godkendelsen af standarden, og at OASIS derfor nu bare skal stå for ratificeringen.

Det er virksomheder som Microsoft, EMC, IBM, Oracle, SAP og Alfresco, der star bag udarbejdelsen af standarden.

"Som en af grundlæggerne er IBM meget glad og spændt, fordi industrien godkender en interaoperabilitets-specifikation som CMIS," skriver Albert Brown, Industry Solutions and Emerging Standards hos IBM, i et skrifligt svar til CMS Wire.

"CMIS er fantastisk for vores kunder og partnere, fordi den beskytter deres ECM-investering og gør det muligt for dem at opnå større effekt af deres ECM-investeringer," lyder det desuden.

Reaktionen fra open source-leverandøren Alfresco er også overordentlig positiv.

"Vi har ventet på denne standard næsten hele Alfrescos liv, og nu den er her, er det fantastisk ... Vi har tænkt os at udvikle et økosystem af applikationer og partnere med denne nye standard," skriver Alfresco-CTO John Newton til CMS Wire.

ECM buldrer frem

ECM som begreb er skudt frem i de senere år i takt med de stigende data-mængder i virksomhederne og det stigende behov for at kunne dele viden og leve op til diverse lovgivningsmæssige krav om data-håndtering.

Langt hen ad vejen bygger ECM på ESDH-tankegangen, men der er tale om en bredere teknologi-definition, hvor alle slags information bliver håndteret og styret af systemerne.

Blandt de største leverandører finder man virksomheder som EMC, Microsoft og IBM, men der er også en hel underskov af mindre leverandører, ligesom det endnu er meget forskelligt, hvad leverandørerne definerer som ECM.

Mens EMC's Documentum og Microsofts Sharepoint er en slags digitale schweizerknive, så findes der også de mere rene ESDH-løsninger, der eksempelvis ikke kan håndtere intranettet, kollaboration og forskellige former for projektstyring.

Hvis man skal tro Gartner, er de rene ESDH-løsninger dog mest af alt et levn fra fortiden.

"Jeg tror ikke længere, at jeg vil bruge det udtryk. Det smager af dengang, hvor man havde selvstændige dokumenthåndterings-systemer," sagde Peter Suhr fra Gartner til Computerworld for nylig.

KMD A/S

Support Consultant

Nordjylland

IT Forum Gruppen

Senior Sales Manager hos ITF

Midtjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Karup

Midtjylland

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S