Sundheds-it kan spille sig til succes

Sundhedssektoren må lære af Facebook og Zynga, hvis de løbske sundhedsudgifter skal tøjles. Manden bag Google Health og Keas har en opskrift.

Artikel top billede

Læs også:
Er du klar til den ultimative udfordring af privatlivet?

Sådan klarede Regionernes Sundheds-it 2010

Forebyggelse er nøglen til at drive fremtidens sundhedssektor. Men hvordan får man mennesker til at gøre alt det, de godt ved er sundt men ikke gider?

Lav et spil. Så enkelt er svaret fra Adam Bosworth, selvom han har måttet lære det på den hårde måde.

Adam Bosworth er manden som stod bag Google Health, og siden har han startet Keas. Det amerikanske firma arbejder med at gøre sundhed til et personligt anliggende og bruger spil med elementer af sociale medier som fundament.

Platform for sundheds-it

Det talte han om på Careware 2011 på Aarhus Rådhus. Konferencen om sundheds-it og velfærdsteknologi markerer samtidig åbningen af udstillingen af samme navn, hvor 40 udstiller frem til søndag give deres bud på careware.

"Careware kan blive en milliardforretning i fremtiden og samtidig udvikle vores sundhedssektor. Med Careware ønsker vi at skabe en platform for ny teknologi på sundhedsområdet, og Aarhus ønsker at være en meget aktiv og risikovillig modtager af teknologien."

Sådan sagde borgmester Nicolai Wammen (S), da han åbnede Careware 2011. Men allerede den første taler trak de barske realiteter op.

Behandlingsteknologi blive dyrere

"Udgifterne til sundhedssektoren løber løbsk fordi vi bliver ældre og får flere kroniske sygdomme, samtidig med, at avanceret teknologi gøre behandlingen stadig dyrere. Teknologi til behandling i sundhedssektoren er et af de få områder, hvor it rent faktisk ikke bliver billigere," siger Adam Bosworth.

"Men løsningen på de løbske sundhedsudgifter ligger ikke i behandlingen men i forebyggelsen. Et velkendt faktum som er ganske svær at efterleve, for hvordan får vi mennesker til at gøre alle de ting, som de godt ved gør dem sundere," spørger han og giver selv svaret.

Lær af Facebook og Zynga

"Lær af Facebook og Zynga, som er folkene bag det super populære spil som Farmville. Brug computerspillets metode med belønning. Tilsæt sociale elementer som forpligtelse. Og dikter aldrig nogensinde brugerne, hvordan de skal gøre."

Efter Google Health, som grundlæggende er et sted, hvor brugerne kan opbevare personlige helbreds informationer og sætte mål for forbedring, har Adam Bosworth arbejdet på, at få mennesker til rent faktisk at gøre noget ved dårlig livsstil, før det bliver til sygdomme. Keas finansieres i høj grad af amerikanske arbejdsgivere, som er med til at forebygge sygdomme for 15 til 20 dollars pr. "spil", som en medarbejder deltager i.

"Vi startede med at lave en "læge i en kasse". Altså en online service, hvor man på baggrund af helbredsoplysninger fik at vide, at man skulle tabe sig, hvordan man skulle gøre det og e-mail beskeder om, hvornår man skulle gøre det," fortæller Adam Bosworth.

Brugerne gider ikke belæres

"Problemet var bare, at brugerne aldrig kom tilbage. Efter vi har ændret det til spillet, så er mere end 70 procent af brugerne aktive i et spil om overvægt eller kolesterol i mere end ti uger," fortæller Adam Bosworth.

I spillene har der været pengepræmier. Men de er slet ikke nødvendige, for gennem et quiz-system har Keas opbygget en model, hvor man skal svare rigtig på den første quiz for at komme videre til den næste, og burgerne reagerer straks, når der ikke er flere quiz i et spil

Spillene er bygget op med hold på seks, som er afhængige af, at deltagerne er aktive. Her kommer den sociale forpligtelse ind i spillet.

Hvorfor gør I ikke det?

"Vi har en god forretning med spillene i USA, men vi er afhængige af mange arbejdsgivere til at betale. I Danmark kunne det offentlige jo være betaler, det ville være meget lettere med en betaler," siger Adam Bosworth.

"Det er en af grundene til at jeg er her. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor sundhedsvæsner som det danske ikke bruge onlineløsninger som spil?"

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS