Fladskærm på 152 tommer viser ultra HD

Hvis du ikke kan få din fladskærm vild nok, så skal du kigge nærmere på Panasonics gigantiske plasma-tv på 152 tommer. Det har en opløsning, der gør grin med almindelig HD.

MÜNCHEN: Hvis du synes, et tv på 60 tommer er stort, så vent til du har set Panasonics model på 152 tommer.

Det fylder hurtigt hele væggen i din stue, og måske er der slet ikke nok plads i højden til den monsterstore fladskærm.

Du skal nok også regne med at fjerne en del af husets ydermure, hvis du vil have krabaten indenfor.

Det gigantiske tv blev udstillet på elektronikmessen CES i begyndelsen af januar, og vi fik set fjernsynet i aktion for nylig under en fremvisning for pressen i München.

Størrelsen er intet mindre end imponerende, selv om Panasonic tidligere har produceret kæmpestore tv. Vi har blandt andet set et monster på 150 tommer og et på 103 tommer

Derfor har Panasonic også været nødsaget til at gøre noget ekstra for at skaffe opmærksomhed omkring den nuværende 152 tommer model - og det er lykkedes.

For fjernsynet er udstyret med en opløsning på intet mindre end 4.096 gange 2.160 pixels, og det svarer til fire gange full HD-opløsning.

Da der ikke rigtig findes noget videomateriale i denne vanvittig høje opløsning, har Panasonic været nødt til at producere nogle små klip selv, som blev fremvist på den store skærm. Især detaljegraden var flot, og selv små ting stod funklende klart.

Et videoklip - optaget fra helikopter - viste et bjerg beklædt med sne, og selv om de var bittesmå i billedet, var det muligt at se tre bjergbestigere bevæge sig frem gennem snemasserne.

Du skal ikke regne med at se fjernsynet ude i butikkerne, selv om Panasonic selv hævder, at det er parat til masseproduktion.

Ordren til at trykke på knappen, der sætter samlebåndet i sving, er nemlig ikke blevet givet , og du vil alligevel ikke få fuldt udbytte af skærmen, da du formentlig ikke er i stand til at opspore videoindhold i opløsningen 4.096 gange 2.160 pixels.

På den anden side slipper du også for at skulle ommøblere din stue og ringe til de lokale håndværkere for at få banket ydermuren til hus ned.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S