CSC-lockoutede: I kan ikke slå os ihjel

"Det er ikke sjovt at gå på arbejde længere," siger CSC-ansatte. I morges gik de ud og sluttede sig til de lockoutede kolleger og sympatisører fra andre fagforbund, der demonstrerede uden for porten.

Artikel top billede

Se også galleri:
CSC-demonstranter hyldet med horn og blink

Dusinvis af termokander med varm kaffe og en mobil toiletvogn signalerede tirsdag morgen, at omtrent 150 demonstranter foran CSC's hovedkvarter på Retortvej i Valby ikke ville gå hjem foreløbig.

Forsamlingen bestod af en god del lockoutede medarbejdere, som sammen med Prosas støttenetværk og sympatisører fra andre fagforbund under overskriften "virtuel blokade" ville gøre ledelsen hos CSC opmærksomme på utilfredsheden med ansættelsen af 40 indere og en række andre vikarer i forbindelse med den igangværende konflikt.

I en lind strøm ankom ansatte i biler og kørte frem mod porten, hvor demonstrerende tilbød flyvesedler med information om konflikten til personerne bag rattet. Mange med nedrullede vinduer og høje glædesytringer, andre demonstrativt accellererende forbi den stadig tættere forsamling foran porten.

På Retortvej bød den øvrige trafik morgenen igennem på dybe båt og høje dyt som hyldest fra forbikørende, som muligvis genkendte de skriggule veste og røde bannere foran CSC fra morgenens programmer på tv og i radio.

I al fald har medarbejderne hos CSC, der i frokostpausen deltog i løjerne, ikke set så mange sendevogne fra tv og radio siden COP15-mødet, hvor det berømte klimafængsel midlertidigt havde til huse skråt overfor matriklen.

Vagter ved porten

De fremmødte havde sanghæfter med "Skruebrækkervisen", "I kan ikke slå os ihjel" og "Solidarity forever" og blev akkompagneret af en ensom trompet. Sammen med flere taler fra en omvendt ølkasse på den modsatte side af Retortvej bidrog de til underholdningen.

I dagens anledning var de tre sædvanlige logo-flag hos CSC skiftet ud med Dannebrog, som vejrede stolt mod den lysegrå himmel. Firmaet bød også velkommen med til lejligheden indhyrede vagter ved porten, der kunne melde, at de blot var til pynt og at alt i øvrigt forløb i god ro og orden, mens de åbnede lågen for passerende fodgængere. 

Højdepunktet opstod, da en del af de ansatte hos CSC med ret til at være på matriklen lidt efter klokken ni til massive klapsalver gik de demonstrerende i møde ved porten og tog opstilling blandt de kolleger, de ikke har delt arbejdsdag med i omkring otte uger.

"Vi er her for at vise vores sympati med vores lockoutede kolleger," fortalte en af de fremmødte, som var kommet ud fra bygningen.

Dårlig stemning i CSC

Flere af de fremmødte fortæller i øvrigt om en særdeles dårlig stemning bag facaderne med de mange vinduer, hvor det ikke længere er sjovt at gå på arbejde.

"Det er ikke sjovt at gå på arbejde længere," siger en af de ansatte.

Begrundelsen er den vidensoverdragelse, som CSC's ledelse har sat i værk, kommer det frem. De ansatte beretter om hastemøder, hvor de kortfattet informeres om, at de skal "klones" inden den 1. juni, sådan at dem CSC kalder vikarer, men som de ansatte kalder skruebrækkere, kan overtage arbejdet med de vigtige systemer.  

Kort efter parkerede en tom turistbus, som skulle udgøre mobil varmestue for de demonstrerende, som efter en gennemsnitlig regnbyge havde fået kolde hænder og fødder.

De fleste holdt dog skansen foran porten med kaffekopper af henholdsvis plastik og pap, mens endnu et hold hvide tv-sendevogne gjorde holdt foran porten og rettede parabol-antennerne mod den regngrå himmel over Valby. 

Se også galleri:
CSC-demonstranter hyldet med horn og blink

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S