Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Mange topledere kigger mod Shanghai eller Silicon Valley, når de skal finde ud af, hvordan man skaber værdi ved hjælp af kunstig intelligens.
Som far til to små børn kigger jeg dog et andet sted hen for at få inspiration: Nemlig Rasmus Klump.
For den lille søde bjørn kan faktisk fortælle os en hel del om strategi, men den kan også gøre os klogere på, hvordan man skaber forretningsværdi ved hjælp af kunstig intelligens.
Først og fremmest har Rasmus Klump og vennerne en handlingsorienteret tilgang, når de begiver sig ud på nye eventyr.
Vi kan kalde tilgangen for ”doing-first”.
Med andre ord, så bygger Rasmus Klump og vennerne skibet Mary uden en perfekt plan. De eksperimenterer, prøver forskellige ting af og lærer undervejs.
Samme tilgang er også nødvendig med kunstig intelligens. Man bliver simpelthen nødt til at lege, lære og løse små opgaver med de forskellige AI-værktøjer, der er til rådighed.
Kun sådan får man teknologien under huden og får skabt den fornødne intimitet med den.
I stedet for blot at tale om AI, skal vi med andre ord handle lidt mere – også uden en eksakt plan og strategi til at starte med.
Dernæst så viser Rasmus og vennerne, hvor vigtigt diversitet og samskabelse er. Rasmus har forskellige venner, nemlig Pingo, Pelle og Skæg, som alle er forskellige og alle bidrager forskelligt.
Innovation er sjældent skabt af et enkelt geni alene, men derimod i samarbejde med andre komplementære kræfter.
På samme måde har vi brug for, at it-folk samarbejder med forretningsfolk og domæne-eksperter, hvis vi skal have den fornødne værdi ud af en given AI-løsning.
AI er med andre ord et fælles projekt, der kræver samarbejde og et fælles sprog.
Sidst men ikke mindst, så kan Rasmus Klump lære os, at det også er nødvendigt at spise nogle pandekager undervejs.
Med andre ord så kræver innovation både pauser, refleksion og social energi.
Samtidig lever innovation og motivation af, at man løbende fejrer de små sejre i noget, der ellers er et langt maraton.
Man går simpelthen kold i den omfattende og lange AI-transformation, hvis ikke man en gang imellem holder pause. Ydermere, så er det i pauserne, at man har tiden til at reflektere.
Og det er netop ud af reflektionen, at man kan opnå læring og ideer til den resterende strækning. For at sige det anderledes, så kræver initiativ og iver, at man husker at balancere det med reflektion og restitution.
Der er nok stadig de topledere, der fortsat vil foretrække at kigge mod de store konsulentrapporter, eller hvad der sker på den anden side af Atlanten, når man skal forstå fremtiden med AI.
Men hvis jeg skal skabe værdi ved hjælp af kunstig intelligens, så vil jeg egentlig holde mig til børnenes godnat-læsning.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
