Her er dommen over Samsungs Macbook Air-rival

Samsungs Series 9 slår Apples Macbook Air på specifikationerne og matcher den på det slanke design. Alligevel er der et klart minus.

Artikel top billede

Se galleri: Her er fem ultrabærbare til din taske

Samsung vakte en del opmærksomhed med den ultra-slanke Series 9 på dette års CES i Las Vegas.

Samsung-produktet ses af mange som en klar konkurrent til Apples Macbook Air hvad angår æstetik.

Computeren er indkapslet af materialet duralumin, der efter sigende er endnu stærkere end aluminium, som Macbook Air er bygget af.

Det har gjort det muligt, at gøre Samsungs Series 9 så slank, at den kun er 1,73 centimeter det tykkeste sted. Samtidig er vægten holdt nede på blot 1,31 kilo.

Det imponerende er, at hardware-specifikationerne stadig er glimrende - og bedre end i Apples tilsvarende 13-tommer model.

Samsung Series 9 har i standard-udgaven en Intel Core i5 2537M processor, 128 gigabyte SSD-drev og fire gigabyte hukommelse. Ligesom Macbook Air har Series 9 et minimum af porte og intet DVD-drev.

Her er dommen

Mens maskinen endnu ikke er kommet til Danmark, så har flere af de internationale it-medier nu haft den til test.

Engadget bringer en længere artikel, hvor Samsungs produkt blandt andet kaldes en af de "mest opsigsvækkende laptops, vi nogensinde har set."

"I modsætning til Dell Adamo og Sony Vaio X, der begge forsøgte at ligne Apples Macbook Air lidt for meget, så er Series 9's mørke skal og de skarpe kanter med til at give den et seriøst distanceret udseende."

Engadget hæfter sig blandt andet ved byggematerialet, der "føles sindssygt solidt". Tech-mediet bemærker dog, at undersiden føles noget plastik-agtig.

Touch-pad'en betegnes som den hidtil bedste på en Windows-computer. Skærmen får også topkarakter for både en høj opløsning og en fantastisk lysstyrke.

Batteriet holder i Engadgets test kun fire timer og tyve minutter, mens Samsung i specifikationerne taler om op til syv timer.

Samme minus bemærker Wall Street Journals Walt Mossberg i sin anmeldelse af Series 9.

"Den største forskel, jeg oplevede, var batteritiden. Begge virksomheder (Samsung og Apple, red.) hævder, at deres bærbare kan holde op til syv timer på en opladning. Men min test viser, at Samsung ikke lever op til det, mens Apple lever op til det eller overgår det."

"Min dom er, at det er en solid, smuk, hurtig bærbar, der giver Windows-brugere et godt alternativ til Macbook Air. Den slår Air på nogle områder, halter bagefter på andre, men alt i alt fandt jeg, at Series 9 var meget tilfredsstillende at bruge," skriver Walt Mossberg.

Hos PC Magazine er det stort set de samme plusser og minusser, der fremhæves ved Series 9. Maskinen får fire ud af fem i den endelige dom og betegnes som "meget god".

Derfor når den ikke helt til tops

En ting trækker dog ned hos alle tre anmeldere: Prisen.

Den amerikanske pris på Series 9 starter ved 1.649 dollars - i Danmark forventes den at blive omkring 12.000 kroner, har flere medier tidligere skrevet.

Til sammenligning koster Macbook Air 13 9.999 kroner i standard-udgaven i Danmark. I USA er prisen 1.299 dollars.

Se galleri: Her er fem ultrabærbare til din taske

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura