Fredag 7. januar i år afsagde Højesteret dom i en sag, hvor Freescale Semiconductor Danmark A/S, der tidligere var ejet af Motorola, var trukket i retten af Ingeniørforeningen.
Årsagen var, at Freescale Semiconductor havde reduceret en 10 års udnyttelsesperiode for medarbejdernes aktieoptioner til bare ét år.
Læs her et resumé af dommen.
Dommen fra 7. januar er langt fra den eneste sag om ansattes aktieoptioner, som er afgjort ved landets højeste juridiske instans. Kendetegnende for samtlige afgørelser er, at de alle er faldet ud til fordel for medarbejderne.
"Der er afsagt syv til otte domme i Højesteret om aktieoptioner, og samtlige sager er afgjort til lønmodtagernes fordel," siger advokat Finn Lænkholm, der er ansat i Ingeniørforeningen IDA's juridiske afdeling.
Den går altså ikke
Advokat Finn Lænkholm har i den pågældende sag været IDA's mand i retten. I juridiske termer var Lænkholm Ingeniørforeningens mandatar for de tre ingeniører Allan Lyneborg Poulsen, Thomas Otvald Jensen og Tomas Nesgaard.
"Den her sag adskiller sig fra andre optionssager, fordi den omhandler spørgsmålet, om man i forbindelse med en aktieoverdragelse kan bruge den overdragelse som begrundelse for at forkorte optionernes udnyttelsesperiode," opsummerer Finn Lænkholm.
De andre sager har drejet sig om, hvorvidt det var fratrædelsen, der gjorde, at man kunne fratage de ansatte retten til at udnytte de her optioner. For eksempel forsøgte Intel tilbage i 2004 at tage nogle medarbejderes aktieoptioner tilbage, da de ansatte blev fyret.
Dansk Industris it-organisation, ITEK, var hurtigt på banen dengang med en erklæring om, at man burde skrotte loven om aktieoptioner.
Efter bare et par år var der igen ballade hos Intel, hvor 80 medarbejdere mente, at de var blevet snydt for feriegodtgørelse af værdien af deres aktieoptioner.
Og så kørte sagen videre
Den aktuelle sag fra januar i år drejer sig om muligheden for at forkorte udnyttelsesperioden i forbindelse med en aktieovedragelse.
Det sagde først Sø- og Handelsretten, at det kunne man ikke. Der var tilsyneladende heller ikke hjemmel til det i aktieoptionsprogrammet.
Den afgørelse var Freescale Semiconductor ikke tilfreds med, og sagen fortsatte sin færd gennem det juridiske system og endte i landets højeste juridiske instans - Højesteret.
"Højesteret nøjedes med at konkludere, at man ikke kunne forkorte aktieoptionernes udnyttelsesperiode, allerede fordi det ikke fremgik tilstrækkelig klart af aktieoptionsprogrammet. Men det er vores opfattelse, at det kan man aldrig i sådan en situation," siger Finn Lænkholm.
Loven om aktieoptioner siger, at når man har erhvervet aktieoptioner, så beholder man dem, selv om man siger op eller bliver sagt op.
"Hvis man kunne forkorte aktieoptionernes udnyttelsesperiode, ville arbejdsgivere kunne forringe værdien af de tildelte aktieoptioner ved for eksempel et skifte i ejerkredsen. Det strider mod hele hensigten med aktieoptionsloven. Hvad skulle der være af beskyttelseshensyn over for arbejdsgiveren? Jeg har svært ved at se, at der skal være nogen overhovedet," siger Finn Lænkholm og tilføjer:
"Et selskab bør ikke kunne forøge sin værdi på bekostning af lønmodtagernes rettigheder ved at forkorte optionernes udnyttelsesperiode ved et salg af virksomheden."
Derfor har de ansatte fat i den lange ende
Thomas Otvald Jensen er som sine to options-kolleger uddannet ingeniør og arbejder med 'embedded' eller indlejrede systemer.
Han er den eneste af de tre med aktieoptioner, hvor udnyttelsesperioden ikke er udløbet.
"For mig betyder dommen bare, at jeg stadig kan udnytte mine optioner, som har knap et år tilbage af udnyttelsestiden. Betingelserne er de oprindelige, det vil sige, at dommen principielt bare betyder, at tiden er blevet rullet tilbage," siger Thomas Otvald Jensen.
Ansatte har fat i den lange ende
Kan man ud fra de her seks til syv Højesteretsafgørelser, som alle er faldet ud til fordel for arbejdstageren, konkludere, at i sager om udnyttelse af aktieoptioner, der har arbejdstagerne en god sag?
"Ja, i kølvandet på så mange højesteretsafgørelser må man sige, at arbejdstagerne har fat i den lange ende, når det handler om aktieoptioner" siger Finn Lænkholm.
Hele dommen kan læses her.
At det er kontroversielt at forkorte den periode, hvor de ansatte kan udnytte deres aktieoptioner, hænger sammen med, at jo længere udnyttelsesperioden er, jo større er chancen for, at optionerne bliver mange penge værd.
Hvis man kunne forkorte den periode, "så kunne selskabet jo bare i tide og utide forkorte perioden og på den måde mindske de økonomiske forpligtelser over for de ansatte", forklarer Lænholm.
Faktisk var det præcis årsagen til, at Motorola i den her sag ville forkorte udnyttelsesperioden.
Ved at forkorte perioden ville man stille det nye frasolgte selskab, Freescale Semiconductor Danmark A/S, bedst muligt. Man kan sige, at selskabet ville eliminere en joker, som kunne risikere at koste selskabet en masse penge.
"Men hvorfor skal medarbejderne betale for det," spørger IDA's advokat retorisk.
Aktieoptioner har gennem mange år været et populært tilbud til medarbejdere, man gerne ville holde på og gøre glade og tilfredse.
Efter den store verdensomspændende nedtur omkring årtusindskiftet har udviklingen i aktiekurserne været mere moderat, men incitamentsordninger baseret på aktieoptioner eksisterer stadig i bedste velgående.
