Et dansk flagskib går ned med Nokia-lukning

Nokias store udviklingsafdeling i København har været et dansk flagskib, mener ITEK. Se, hvad den danske tele-ekspertise kan bruges til i fremtiden.

Artikel top billede

Læs også:
Nokia lukker i Danmark

Nokia-lukning i Danmark er en "national katastrofe"

Nokia Danmark har med over 1.000 ansatte i årevis stolt vist det danske flag på den internationale scene.

Det er finnernes største udviklingsafdeling uden for hjemlandet og det mest markante element i den danske teleindustri.

Nokia-flagskibet fra Sydhavnen er dog nu ved at forlise, efter at Nokia onsdag meddelte, at omkring 950 danske udvikler-stillinger nedlægges, så kun salgs- og marketingorganisation fortsat er placeret i Danmark.

Det drejer sig ifølge Computerworlds oplysninger om blot 20 medarbejdere.

"Det er møgærgerligt"

Hos ITEK under Dansk Industri er direktør Tom Togsverd da heller ikke begejsret for den finske beslutning.

"Jeg synes, at det er dybt beklageligt, at man lukker så mange udviklings-arbejdspladser ned. Ikke mindst fordi Nokia har været et flot flagskib, som vi også har brugt, når der kom udenlandske virksomheder til Danmark for at overveje, om de skulle slå sig ned her.

"Det har også været et flagskib, når vi skulle få de unge til at vælge uddannelser, fordi de kunne se, at vi altså også kunne lave den slags ting i Danmark," siger Tom Togsverd.

"Det er møgærgerligt for at sige det på dansk."

Samtidig er Tom Togsverd dog heller ikke overrasket over de drastiske organisationsændringer i det finske selskab.

"Det har ligget i luften, efter at Stephen Elop kom til, at der skulle ske ting og sager, men jeg havde da nok regnet med, at København ville holde skansen. Jeg havde håbet, at der ville være tale om en mindre reduktion."

Nedsmeltning af dansk teleindustri?


Danmark var i årtier blandt verdens førende nationer inden for tele- og radiokommunikation med virksomheder som Storno og Dancall som de absolutte pionere.

Siden opstod der deciderede tele-klynger i både Nordjylland og i Hovedstadsområde.

Imidlertid lukkede det mest markante flagskib i Nordjylland i form af Motorolas udviklingsafdeling sidste år lukke, og nu forsvinder altså også Nokia fra det danske landkort.

I hvor høj grad tror du, at disse 1.000 stillinger er tabt for Danmark nu?

"Jeg tror, at de bliver suget op af andre virksomheder. Det har vi set i andre situationer, eksempelvis da Motorola lukkede i Aalborg. Min mavefornemmelse er, at de ansatte nu er opsuget i andre virksomheder."

"I Københavns-området har vi manglet folk med spidskompetencer, så der vil være nogle af mine andre medlemsvirksomheder, som nu vil kunne få tanket op."

"Når vi har døtre af multinationale selskaber, så er det en reel risiko, at man vælger at skære ned i kolonierne og ikke så meget i headquarter. Den sårbarhed har vi som et lille land," mener Tom Togsverd.

Det skal danske tele-folk leve af

Kan Danmark gøre comeback som et land, der kan noget med telefoni?

"Det er efterhånden blevet et meget mere barsk game, hvor nu selv et stolt, finsk klenodie er voldsomt under pres. Vi vil se, at det er i USA, Kina og Sydkorea, der vil dominere. Den udvikling har været i gang i snart 10 år, og den vil fortsætte."

"I Danmark skal vi være gode til at finde nye måder at bruge vores kompetencer på. Det er at gå op i applikations-laget, og der tror jeg stadig, at vi har mange chancer ved at lave nye apps til de forskellige platforme."

"Vi har masser af danske virksomheder, der kan lave forretningskoncepter, der udnytter den mobile teknologi," lyder det fra branchedirektøren for ITEK, Tom Togsverd.

Læs også:

Nokia lukker i Danmark

Nokia-lukning i Danmark er en "national katastrofe"

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

    I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S