Mens arbejdsmarkedskonflikten mellem CSC og Prosa raser på tredje måned, er der stigende interesse for konflikten hos den samlede fagbevægelse, som forsøger at lægge pres på CSC.
Det skyldes, at CSC's indsats i sagen generelt i fagforbundene betragtes som et angreb på den såkaldte danske model, hvor fagforbund og arbejdsgiverne traditionelt forhandler medarbejdernes forhold på plads.
Dansk Magisterforening har op mod 80 personer tilknyttet CSC, og fagforeningen har støttet Prosa med et kontantbeløb på 50.000 kroner.
"Dansk Magisterforening har i øvrigt været medvirkende til, at AC's og FTF's formand har henvendt sig direkte til CSC's direktør med henblik på at få genoptaget forhandlingerne på et mere realistisk niveau," oplyser Magisterforeningens stabsleder, Christel Andersen, til Computerworld.
AC står for Akademikernes Centralorganisation, mens FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) er den hovedorganisation, som blandt andre Prosa er medlem af.
Uhørt og uacceptabelt
Et andet FTF-medlem, der støtter Prosa i kampen, er BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), der for nylig har støttet Prosa med 10.000 kroner og en støtteerklæring.
"Vi opfatter CSC-ledelsens ansættelse af skruebrækkere til at varetage konfliktramt arbejde for uhørt og uacceptabel. En sådan opførsel harmonerer dårligt med de værdier og den forhandlingstradition, der er opbygget over mere end 100 år i Danmark," skriver BUPL-bestyrelsen i sin støtteerklæring.
Ingeniør-fagforeningen IDA har også tilkendegivet sin støtte til Prosa i konflikten mod CSC, hvor IDA har godt 100 folk gående.
IDA opfordrer samtidig CSC til at medvirke til at finde en løsning, "inden konflikten for alvor belaster klimaet og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen".
Ingen sympatistrejke i sigte
Fagforeningen DJØF (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) har tilkendegivet over for Computerworld, at man følger CSC-sagen meget nøje og bakker Prosa moralsk op.
Forhandlingsdirektør fra DJØF, John Wæver, fortæller, at der endnu ikke er tale om mere drastiske metoder som eksempelvis sympatistrejke, men at alle metoder naturligvis hele tiden vurderes.
Det skyldes, at situationen hos CSC er vendt lidt på hovedet i forhold til en traditionel konfliktsituation ved, at den amerikanske it-gigant har lockoutet op mod 120 medarbejdere frem for, at medarbejderne selv er gået i strejke.
"Sympatikonflikter har ikke været på banen endnu, fordi vi er mere interesserede i at få CSC til forhandlingsbordet frem for at optrappe konflikten. Vi ved dog godt, at hvis Prosa får et uheldigt resultat i sidste ende, så er det vores folk, der står for tur næste gang," forklarer John Wæver.
"Der er ingen tvivl om, at nogen skal bide tungen af sig selv og sluge nogle kameler, for at CSC og Prosa kommer til forhandlingsbordet igen. Men efter vores opfattelse er der ingen andre veje," fortsætter John Wæver.
LO tager mundkurv på
Hos Dansk Metal følger man også sagen nøje. Her til morgen har der været ledelsesmøde hos Dansk Metal, hvor situationen hos CSC har været øverst på agendaen.
Dansk Metal har omkring 55 medlemmer, der principielt er ansat i TDC, men som er udlånt til CSC, der har ledelsesretten over dem.
Endnu har Dansk Metal dog ikke gjort noget aktivt i situationen. Det kan skyldes, at forbundet er organiseret under Landets største hovedorganisation, LO, hvor man har taget mundkurv på over for pressen.
"Situationen er anspændt og konfliktfyldt nok i forvejen, og derfor ønsker LO ikke at udtale sig i sagen på nuværende tidspunkt," udtaler kommunikationskonsulent Stine Luise Hansen fra LO's presseafdeling.
Opfordrer til sympati-konflikt
LO er ellers blevet opfordret af fagforeningen LPSF (Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund) hos 3F til at iværksætte sympati-konflikt for at støtte Prosa i kampen mod CSC.
"Prosas kamp for retten til at tegne overenskomst og konflikte har betydning for hele fagbevægelsen. Den kamp skal de ikke stå alene med, siger Bjarne Høpner, formand for LPSF, til dagbladet Arbejderen.
Direktør for CSC's offentlig sektor, Kai Dahl-Jensen, har over for Computerworld ikke ønsket at kommentere fagforeningernes opbakning til Prosa.
