CSC-konflikt runder tre måneder: Alting står i stampe

I dag er det tre måneder siden, at CSC-konflikten begyndte. Foreløbigt resultat: Alting står i stampe, alle afventer, ingen vil give sig.

Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

ComputerViews: I dag er det tre måneder siden, at konflikten mellem CSC og Prosa brød ud i lys lue, og den mest langvarige konflikt i den danske it-branche i nyere tid tog sin begyndelse.

Reelt blev beslutningen taget 8. februar om aftenen, hvor forhandlere fra Prosa og CSC afbrød forhandlingerne, efter de havde siddet ved forhandlingsbordet i seks timer.

De afbrudte forhandlinger betød, at 120 Prosa-organiserede CSC-ansatte blev forment adgang til virksomheden, da de skulle møde på arbejde fra morgenstunden 9. februar.

Reelt vidste alle godt, hvad der var under opsejling. De 120 ansatte afleverede 8. februar deres adgangskort, parkeringstilladelser og arbejdscomputere til CSC. Ingen regnede med, at de skulle møde på arbejde 9. februar.

Administrerende diretør Carsten Lind havde da også varslet lockout af de mange ansatte allerede 26. januar.

Status efter tre måneders konflikt

Balladen mellem CSC og Prosa har allerede kostet dyrt på begge sider af frontlinjen - både når det gælder kroner og øre og omdømme.

Men ingen af parterne er villige til give så meget som en centimeter udbombet ingenmandsland til fjenden, fandt de ud af, da de senest mødtes til fredsforhandlinger.

Begge parter holder ganske hårdt på hvert sit, selv om de begge ganske vist er villige til at forhandle detaljer og småting, sålænge de i store træk hver især får deres vilje.

Det skyldes, at konflikten for begge parter er langt mere end en 'almindelig' arbejdsrelateret, faglig konflikt: Her handler det for Prosa (også) om fagforbundenes og de faste aftalers eksistensberettigelse i en moderne, udviklingsorienteret og fleksibel industri.

For CSC handler det om fremtidens konkurrencesituation og frigørelsen af gamle aftaler, der i virksomhedens øjne i meget høj grad er ødelæggende for selskabets konkurrenceevne, som det er afhængigt af, hvis det skal overleve også i fremtiden.

Det kan du læse mere om her.

Sagen er desuden speciel, fordi CSC med sin fortid som Datacentralen er hovedleverandør til nogle af de mest vitale, statslige it-systemer herhjemme.

Det gør selskabet ekstra sårbart over for nedbrud, manglende opgave-løsning og lignende. Til gengæld er selskabet garanteret en form for opbakning fra politisk side, for CSC kan man ikke bare sådan lade gå ned med mus og mand.

Under alle omstændigheder: Begge parter er kun villige til at finde en fredelig løsning, hvis det bliver på egne præmisser, hvilket ikke kan lade sig gøre.

Tiden går - og alle venter

I denne situation står parterne nu overfor hinanden og afventer.

Der er spredte træfninger, men ingen større bataljer. Parterne mødtes i forligsinstitutionen i fredags og skal mødes igen mandag eftermiddag til forhandlinger. Det kan du læse mere om her.

Ikke meget tyder dog på, at der vil komme meget ud af forhandlingerne, for begge parter afventer 1. juni, hvor Prosa - der har besluttet at lade hele processen følge lovens bogstav til punkt og prikke - for første gang kan sende sine medlemmer i CSC i strejke.

Det er Prosas håb, at en sådan storstrejke kan udløse så mange problemer, at CSC tvinges til at makke ret, inden Prosas og fagforbundets konfliktramte medlemmer løber tør for penge, entusiasme og kampånd.

Også CSC lader tiden gå, får løst sine opgaver (og endda landet nye) og ser måske endda i spåkuglen, at forligsinstitutionen og Folketinget griber ind, hvis problemerne kommer til at gå ud over it-systemer, der er vitale for driften af Danmark.

Computerworld har skrevet mere end 100 artikler om konflikten. Du kan få et overblik over dem her.

Læs også:

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

CSC-konflikt: Kun rå våbenkraft bestemmer udfaldet.

Forhandlinger mellem CSC og Prosa afsluttet i vrede.

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter.

CSC: Overenskomst ødelægger konkurrenceevnen.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Test Manager til Drift- og Støttesektionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S