Når Prosa og CSC i igen forhandler hos Forligsmanden til midnat, sker det formentlig udfra et håb om at finde en løsning på den verserende konflikt inden den 1. juni, når den såkaldte fredsaftale mellem parterne udløber med en varslet strejke af op mod 400 CSC-ansatte til følge.
Når parterne ikke til enighed inden, vil strejken nemlig være en realitet, der ikke kan udsættes af Forligsmanden.
Det mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Købehavns Jesper Due.
Det vil nemlig med den nuværende forhandlingskonstruktion være umuligt for Forligsmanden at gribe ind og selvstændigt udsætte strejken.
Når CSC og Dansk Erhverv er gået med til at forhandle i Forligsinstitutionen på Prosas initiativ, gælder Forligsmandens-lovens almindelige bestemmelser nemlig ikke umiddelbart.
"Forligsmanden har ikke mulighed for, med forligsmandloven som udgangspunkt, at lede de almindelige forhandlinger. Han har blot tilkendegivet, at han vil gøre et forsøg på at tilvejebringe et forlig i den fastlåste situation," siger Jesper Due.
Derfor er det ifølge Jesper Due usansynligt at konflikten bliver udsat efter den 1. juni, med mindre at Prosa og Dansk Erhverv er enige om det.
"Han kan komme med et forslag til et forlig, som de kan tage stilling til. Og så kan de acceptere det, eller gå i konflikt," siger Jesper Due.
Skin- eller reelle forhandlinger?
Det er belagt med største hemmelighed, hvad CSC og Prosa reelt forhandler om gennem Forligsinstitutionen, hvor de mødtes hver for sig med forligsmand Asbjørn Jensen - senest i mandags, da det blev midnat, før parterne aftalte at mødes igen i dag, torsdag klokken 15.00.
Og det er ifølge Jesper Due foregået helt frivilligt, idet Forligmandens normale mulighed for med loven i hånden at tvinge parterne til mødebordet og holde på dem, til en løsning er på plads, er sat ud af funktion på grund af den nuværende konstruktion for møderne.
"Parterne kan give ham muligheden, men han har ikke de sædvanlige sanktionsmuligheder overfor parterne, hvis de ikke vil," siger Jesper Due.
Samtidig skal parterne ikke spilde hans tid ved at foregive skinforhandlinger - noget som Forligsmanden er sensitiv overfor.
"Hvis han opdager, at forhandlingerne er på skrømt, så siger han farvel og tak. Han har jo ikke nogen magtmidler, og hvis parterne ikke vil, er der jo ikke noget at gøre," siger Jesper Due.
Brud på forhandlingskulturen?
Når det er sagt, har både Prosa og CSC på trods af stor ballade i pressen og oprustning til egentlig krig signalleret, at de ønsker en forhandlingsløsning. Også selvom parterne tidligere har forladt hinanden i vrede.
Spørgsmålet er ifølge Jesper Due, om parternes interesser kan mødes i et forlig.
"Sker det ikke, bryder man jo med forhandlingskulturen på det danske arbejdsmarked," siger Jesper Due og fortsætter:
"Og så er der kun konflikter i form af lockout og strejke tilbage den 1. juni, som er helt legalt i forhold til den danske model."
Politisk indgreb på vej?
Selvom arbejdsmarkedets parter selv ønsker at løse konflikten, er spørgsmålet, om politikerne kan tillade parterne at trække konflikten i langdrag.
Det afhænger blandt andet af, om politikerne skønner CSC's drift af en lang række myndigheders it-systemer som vigtige for Statens muligheder for at fungere, vurderer Jesper Due.
"Hvis der bliver en konflikt, så bliver det spændende at se, om konflikten vil få en sådan karakter i forhold til det offentliges funktion, at det vil være nødvendigt for Folketinget at gribe ind," siger Jesper Due.
Indtil videre har den verserende konflikt leveret adskillige eksempler på problemer, som giver ekstra arbejde for politikerne i Folketinget, hvor en lang række ministre er i gang med at forklare sig overfor Folketinget i stribevis af samråd.
