Telia sænker priserne for at holde på kunderne

Telia har lidt i den danske mobilkrig, men nu håber selskabets direktør, at en række nye tiltag kan fastholde kunderne.

Artikel top billede

En blodig krig på det danske mobilmarked endte måske onsdag.
 
TDC købte det uafhængige lavprisselskab Onfone, som det seneste års tid har presset mobilpriserne ned. Det er en udvikling, som har ramt alle de store teleselskaber.
 
Telia har blandt andet mistet en del kunder og omsætning, men nu går selskabet til modangreb med en ny strategi, der skal holde kunderne i butikken.
 
"Konkurrencen i markedet har ændret sig på det kraftigste, og kunderne har fortalt os og markedet, at prisbillig mobiltelefoni er vigtigere end subsidier på telefonerne. Og det er vi faktisk glade for, for vi lever ikke af at sælge telefoner, men af at sælge telefoni og gode løsninger," siger administrerende direktør Søren Abildgaard fra Telia.
 
Han har nu været Telia-direktør i 106 dage, efter at han tidligere på året afløste Jesper Brøckner på topposten i teleselskabet. Søren Abildgaards første opgave har været at analysere, hvorfor kunderne forlod Telia.
 
Kunder går efter lavpris
Analysen viser ifølge direktøren, at 55 procent af kundeafgangen skyldes prisen. Hovedparten af disse kunder forhørte sig hos Telia, om det var muligt at få et billigere abonnement, inden de opsagde abonnementet, fortæller Søren Abildgaard.
 
"Det er jo helt vanvittigt, at vi siger farvel til gode kunder, der er tilfredse med os, vores netværk, vores kundeservice og vores butikker, bare fordi vi ikke kan møde dem på prisen," siger han.
 
Telia har derfor valgt at gøre ligesom Telenor, der har sagt farvel til tilskud på mobilerne. Selskabet vil kun holde fast i tilskud, hvor der foreligger en kontrakt, der kræver det - såsom med Apple.
 
Trods Søren Abildgaard erkender, at prisen er hovedårsagen til, at kunderne forlader selskabet, så vil Telias mobilabonnementer fortsat ligge et niveau over lavprisselskaberne.
 
Hvordan kan det være, at I forventer at kunne holde på kunderne, når lavpristilbuddene stadig er i markedet?
 
"Det er, fordi vi skruer services, som er relevante for kunden, på. Eksempelvis vores udspil med data-roaming. Det kan du ikke få hos et lavprisselskab. Det samme med voice-roaming. Hvis du vælger at bosætte dig som dansker i Malmø, så kan du som almindelig privatkunde købe vores tillægsabonnement og så kan du tale til lokaltakst. Det kan ingen af lavprisselskaberne gøre." 

Som noget nyt tilbyder Telia nu, at kunder kan købe et tillægsprodukt til deres abonnement, hvor alle opkald i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Estland, Letland og Litauen bliver registreret som lokalopkald.

Han mener, at der fortsat vil være en efterspørgsel efter dyrere telefoni med ekstra tjenester modsat hos lavprisselskaber, hvor Telia har Call Me til at udkæmpe slagene i mobilkrigen.

"Det (Telia, red.) kommer ikke til at være helt så billigt som Call Me, for det har kun en parameter at slå på, og det er prisen, og det er det, som Call Me skal være god til. Vi har et brand, hvor der skal være andre ting inkluderet," siger han.
  
Data-roaming sænkes 
Torsdag sænker selskabet også prisen på data-roaming i Norden og Baltikum. Eksempelvis er det muligt at købe et dagsforbrug på 40 megabyte data for 60 kroner. Prisen er betydeligt højere end eksempelvis et dataabonnement inden for Danmark, men før kostede samme antal megabytes 400 kroner hos Telia for privatkunder. Også erhvervspriserne sænkes.
 
"Det kan hverken være i kundens eller teleselskabets interesse, at folk slukker for data-roaming," siger Søren Abildgaard.
 
Telia er også repræsenteret i andre lande end de nordiske og Baltikum, eksempelvis med Yoigo i Spanien. Det bliver dog ikke inkluderet i første omgang.
 
"Det her er nok første skridt, men nu må vente og se. Jeg vil ikke kommentere, hvad vi vil gøre fremadrettet," fortæller direktøren.
 
Telia lancerer torsdag også et nyt logo for hele TeliaSonera-koncernen.

Annonce

Vallensbæk Kommune

Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Everllence

Software Developer

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S