Danmark får i dag, onsdag, en ny telelov.
Og med den lov i hånden får IT- og Telestyrelsen en større værktøjskasse til at regulere det danske telemarked, hvis konkurrencen ikke virker efter hensigten.
Det fortæller CBS-lektor Søren Sandfeld Jakobsen, der har ekspertise i teleret.
"IT- og Telestyrelsen får mere kompetence som konsekvens af loven. Det får styrelsen for at sikre, at den hele tiden kan gå ind og justere, hvor det er nødvendigt for at sikre et effektivt konkurrencepræget telemarked," siger han.
Konsekvensen er ifølge lektoren, at den dominerende aktør - det vil sige TDC - på telemarkedet får en dårligere retsstilling.
"Det bliver sværere for TDC at vide, om selskabet kan sige ja eller nej til en tredjepart, der ønsker adgang til TDC's net," siger han.
"Retsstillingen for selskaber med en særlig dominerende position bliver lidt mere usikker. De kan ikke i samme grad læse i loven, hvad der gælder for dem. De må afvente og bokse med styrelsen," forklarer Søren Sandfeld Jakobsen.
Mere smidigt system
Søren Sandfeld Jakobsen peger på den usikre retsstilling som ulempen ved den nye lov, da det bliver sværere at gennemskue, hvordan en virksomhed er stillet i forhold til teleloven, nu hvor mere magt er flyttet ud til styrelsen.
"Man går væk fra en klar regulering i lovteksten eller bekendtgørelser og over til flere skønsmæssige beføjelser til IT- og Telestyrelsen på en lang række områder," siger han og tilføjer:
"Det betyder, at et teleselskab ikke kan slå op i loven og se, hvilken retsstilling der er. Det afhænger nu af, at styrelsen samvejer en hel masse ting og laver en skønsmæssig og konkret afgørelse."
Men det vil samtidig give en mere effektiv og smidig regulering af telemarkedet, vurderer han.
"Virksomhederne skulle meget gerne få nogle mere smidige konkurrenceregler, og det skulle gerne være en fordel for alle, for det har nogle gange været lidt stift med langsom beslutningsgang," siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Og en langsom beslutningsproces kan netop være et problem på telemarkedet, påpeger han.
"Vi er på nogle telemarkeder, der udvikler sig eksplosivt. Ideen med loven er, at man undgår, at lovgivningen bliver en barriere for at udvikle sig i takt med tiden," fortæller han.
Den øgede smidighed i reguleringen hænger også sammen med, at IT- og Telestyrelsen nu får en langt større palet af værktøjer til at regulere telemarkedet. Hidtil har det primære værktøj været den såkaldte LRAIC-model, som fastsætter en pris for adgang til TDC's infrastruktur ud fra, hvad det vil koste en operatør at bygge eget netværk.
Det er en prismodel, som især teleselskaberne Telia og Telenor har kritiseret.
"LRAIC bliver nu en af flere prismetoder, som man kan tage i anvendelse. Men den har ikke samme fremskudte placering fremover, som den har haft hidtil," siger Søren Sandfeld Jakobsen.
"Styrelsen får større valgfrihed i forhold til at vælge den prismetode, der passer i den enkelte situation. Det er ikke sikkert, at det bliver LRAIC, for styrelsen kan også vælge andre matematiske prismetoder," uddyber han.
Styrelse får kontroversielt redskab
Det mest kontroversielle værktøj, som IT- og Telestyrelsen nu får i værktøjskassen, hedder funktionel separation. Styrelsen kan med dette værktøj i hånden tvinge et dominerende teleselskab til at adskille sin tjeneste-forretning fra infrastruktur-forretningen.
Helt konkret ville det i Danmark betyde, at TDC's infrastruktur-forretning med ansvar for fastnettet ville blive udskilt i et separat selskab - dog med TDC som ejer.
"Jeg anser slet ikke funktionel separation som realistisk på det danske marked, men muligheden er nu kommet ind i loven," siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Funktionel separation er så kontroversielt et redskab, at også Europa-Kommissionen skal sige god for brug af det.
Computerworld har tidligere behandlet funktionel separation, hvilket du kan læse mere om her.
