Vanvid: Hasselblad lancerer 200-megapixel kamera

Hasselblad er på vej med et sandt monster af et kamera, der kan skyde billeder i hele 200 megapixel. Læs om det vilde spejlreflekskamera her.

Der er kameraer, der tager fotos i høj opløsning, og så er der H4D-200MS fra svenske Hasselblad.

Dette kamera byder på billeder i op til svimlende 200 megapixel, eller hvad der svarer til over 10 gange så høj opløsning, som der for eksempel findes i Canon EOS 600D.

Kæmpe opløsning, kæmpe pris

Kameraet har en 50 megapixel sensor, men bruger Hasselblads multi-shot teknologi, hvor den kombinerer 6 billeder til et meget, meget højt opløseligt foto.

Teknologien fungerer ved, at sensoren bevæger sig 1/5 pixel før hvert skud for at samle mest muligt information til det endelige billede.

Den teknologi betyder dog, at der kun kan tages billeder af objekter, der ikke bevæger sig. Der skal nemlig bruges op til 30 sekunder for at tage billedet.

Skal du fotografere noget, der bevæger sig, kan du dog stadig tage single-shot billeder i en mere moderat opløsning på 50 megapixel.

Du kan se et billede taget med H4D-200MS her.

Hasselblad forklarer, at målgruppen er studio-fotografer, der kræver det ypperste i detaljer, farver og opløsning. H4D-200MS skulle blandt andet være perfekt til billeder af biler, smykker og kunst.

At målgruppen nok ikke ligefrem er kæmpestor understreges også af prisen, der lander på over 230.000 kroner plus moms.

Se også PC Worlds store galleri med ultradyre gadgets, hvor der også er et Hasselblad-kamera på listen.

Kæmpe billeder er en passion

Hasselblad er ikke de eneste, der dyrker billeder med ultra-høj opløsning. Rundt omkring i verden forsøger forskellige fotografer sig med imponerende projekter, hvor de tager en række billeder med et kamera og sætter dem sammen til et stort.

Det er blandt andet tilfældet for et billede taget af Prag, som du kan se her. Billedet er så stort, at du kan se hele byen, men samtidig zoome så meget ind, at du kan aflæse nummerpladerne på bilerne på billedet.

Billedet er taget fra Prags tv-tårn, hvor et kamera var fastgjort til en robot-enhed, der bevægede sig i meget små og præcise bevægelser for hvert billede.

Det endte med en 120 gigabyte stor photoshop-fil, og det tog blandt andet tre uger at finpudse det samlede billede. Du kan læse mere om, hvordan kæmpe-fotoet blev skabt her.

Du kan også læse PC Worlds artikel om, hvordan en online-tjeneste kan hjælpe dig til at blive en bedre fotograf.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job