It-chef: Vil du forbyde Apples iCloud i virksomheden?

Apples nye iCloud er rettet mod forbrugerne, men snart vil dine medarbejdere snige tjenesten ind i virksomheden. Giver du dem lov?

Artikel top billede

Læs også:
iCloud: Nu er det knald eller fald for Apple i skyen

Cloud computing: Sådan fungerer det

Det skete med iPhone, det skete med iPad - og det kommer til at ske med iCloud:

Apple-produkterne, der umiddelbart er rettet mod forbrugerne, finder vej ind i virksomhederne, hvor it-afdelingen får opgaven med at understøtte dem.

Medarbejdernes hang til gadgets er nemlig så stærk, at det ikke giver nogen mening at holde fast i gamle dogmer om, hvad man understøtter og ikke understøtter.

iCloud kan dog vise sig at blive den hidtil største Apple-udfordring for it-afdelingerne.

Det mener i hvert fald Gartner-analytiker Brian Prentice, der i et blogindlæg skriver, at de mange features i sky-tjenesten vil give it-afdelingerne markante udfordringer.
 
"Trods alle de fede ting, som denne veldesignede løsning vil give dig som individ, kan jeg forsikre om, at mange, mange it-afdelinger vil fokusere på et enkelt faktum; iCloud skaber en situation, hvor virksomhedens intellektuelle aktiver vil finde vej til folks personlige skyer og dermed er ude af virksomhedens kontrol."

iCloud er både godt og skidt

Da Apples iPhone blev lanceret i 2007, var meldingen i de fleste virksomheder, at den var et no-go for medarbejdere. Men iPhonen fandt vej til virksomhederne alligevel.

Da iPad blev præsenteret sidste år, var de fleste it-chefer noget mere åbne.

Nu kommer Apples iCloud, og it-cheferne kan godt allerede nu begynde at forbedrede sig på, at sky-tjenesten vil blive integreret i virksomheden, uanset om man ønsker det eller ej.

"Skaber iCloud udfordringer med immaterielle aktiver? Ja. Giver iCloud muligheder for, at it-organisationer kan levere innovative løsninger til medarbejderne? Ja," lyder det fra Brian Prentice.

Du kan læse mere om funktionerne i iCloud her.

Vil forbyde iCloud

Gartner-analytikeren spår, at følgende vil ske, når iCloud lanceres til efteråret sammen med iOS 5:

"Fordi iCloud er en automatisk og gratis tjeneste med iOS 5, vil vi se de it-organisationer, der fokuserer på dette problem, forsøge at forbyde medarbejdere at opgradere deres iPhones og iPads."

"Hvis du arbejder i en virksomhed, der har blokeret adgangen til Facebook og Twitter, fordi man frygter tab af intellektuelle aktiver, kan du godt regne med, at dette vil ske.

Hvis du er i salgsafdelingen i en virksomhed, der kræver, at dine kunders kontakt-data skrives ind i virksomhedens CRM, kan du forberede dig på e-mailen, der fortæller dig, at der er spærret for iOS 5."

Her stopper it-afdelingernes hovedpine dog ikke ifølge Brian Prentice. Hvad gør man, når der skal indkøbes nye iPads, der er født med iOS 5 og iCloud?

"For en hel del organisationer derude er kampen mellem brugerne og it-afdelingerne klar til at eskalere. Det vil være en skam, for når alt kommer til alt vil dette blot udskyde det uundgåelige," skriver Gartner-analytikeren i sit blogindlæg.

Læs også:
iCloud: Nu er det knald eller fald for Apple i skyen

Cloud computing: Sådan fungerer det

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

    Region Sjælland

    Styrelsen For It og Læring

    Forretningsanalytikere til tilskuds- og uddannelsesadministration

    Københavnsområdet

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network