Jura kan spænde ben for Telia og Telenors aftale

Telia og Telenor afslører deres nye store samarbejde på trods af, at juraen endnu ikke er på plads.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danmarks næststørste og tredjestørste teleselskab indgår nu et samarbejde om at etablere et fælles mobilnet.
 
De to selskaber, Telia og Telenor, præsenterede projektet tirsdag, men der er stadig nogle juridiske knaster, som ikke er afklarede.
 
Telenor og Telia har hver for sig købt de såkaldte frekvenstilladelser, som IT- og Telestyrelsen har sendt på auktion. Med disse tilladelser i hånden får mobilselskaberne lov til at sende deres mobilsignaler i frekvensbånd.
 
Jo mere frekvensbånd et selskab har til rådighed, jo mere kapacitet kan det have i sit net.
 
Det er derfor afgørende for Telenor og Telia, at de også kan fusionere deres frekvensbånd i det nye samarbejde. Ellers har de pludselig dobbelt så mange kunder, men ikke den dobbelte kapacitet.
 
På dagens pressemøde kom det frem, at dette spørgsmål endnu ikke er afklaret med IT- og Telestyrelsen. Men Telenors regulatoriske chef, Nicholai Kramer-Pfeiffer, spår, at det ikke bliver et problem.
 
"Det ligger inden for lovgivningen, at vi kan beholde frekvensblokkene," fortæller han.
 
Telias administrerende direktør, Søren Abildgaard, har også svært ved at se, at der skulle være problemer med lovgivningen.
 
"Det ville undre mig meget, hvis det ikke lykkes," siger Telia-direktøren.
 
Han understreger, at de to teleselskaber igennem længere tid har haft dialog med IT- og Telestyrelsen omkring det.
 
Tidligere har Telia efter købet af Orange måttet levere en 3G-tilladelse tilbage til IT- og Telestyrelsen, da Telia købte Orange i 2004. Orange havde ellers tidligere købt tilladelsen af staten for næsten en milliard kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network