Derfor ændrer Microsoft alt ved Windows-interfacet

ComputerViews: Det traditionelle pc-styresystem er på retræte. Afløseren bygger på touch-navigation og har en markant anderledes brugergrænseflade.

Artikel top billede

Den første Windows-udgave udkom den 20. november 1985. Windows 8 udkommer (måske) i 2012.

Læs også:
Her er Microsofts nye Windows 8 - alt er forandret

Galleri: 25 års udgaver af Windows

Pc'en er på vej til at uddø: Her er dens afløseree

Et kvart århundrede er der gået, siden Windows kom til verden, og nu er det blevet tid til at indlede en ny epoke.

Når Microsoft sender det kommende Windows 8 på markedet, måske allerede næste år, skal trofaste Windows-brugere derfor passe på ikke at falde ned fra kontorstolen.

Styresystemet, der har en global markedsandel på omkring 88,7 procent, vil ikke bare få et grafisk løft med nye og flottere ikoner; det vil være komplet forandret.

Det var budskabet fra Microsoft, da selskabet i sidste uge fremviste brugergrænsefladen i Windows 8.

Den minder til forveksling om det interface, selskabet anvender i smartphone-styresystemet Windows Phone.

Begge styresystemer vil fremover komme til at anvende store, firkantede 'fliser', hvorpå brugeren ser live-opdateret indhold fra eksempelvis mail-indbakken eller Facebook.


Sådan ser startskærmen i Windows 8 ud.

Navigationen tager udgangspunkt i de berøringsfølsomme skærme, der allerede dominerer smartphone- og tablet-pc-markedet, men også er godt på vej til at indtage den mere traditionelle pc.

Konkret betyder det, at brugeren skal kunne trække 'start-bjælken' frem med den ene tommelfinger, mens den anden tommelfinger kan bruges til at skifte mellem de applikationer, der allerede kører.

Microsoft betegner selv Windows 8 som en komplet nyskabelse af Windows-styresystemet.

Forandringerne stopper ikke ved den nye brugergrænseflade, for selve hardwareunderstøttelsen ændres også væsentligt, idet Windows 8 vil være i stand til at køre på de såkaldte Arm-chips, der blandt andet anvendes i de så populære tablet-pc'er.

Nødvendigt træk

Dermed vil selskabets styresystem, der debuterede i 1985, med Windows 8 komme til at favne langt flere typer enheder. Selskabets træk er modigt, men også nødvendigt:

Både IDC og Gartner peger på, at tablet-pc'er sætter salget af traditionelle pc'er under pres. Derfor er der ingen vej udenom for Steve Ballmer-holdet, hvis styresystem-tronen skal bevares.

Samme erkendelse synes i øvrigt at være tilfældet hos rivalen Apple, der har set, hvordan iOS-styresystemet fra iPhone og iPad bare stiger i popularitet.

I den kommende version af Mac OS X, der er platformen på Mac'en, finder man således en række iOS-funktioner og en vidtrækkende touch-understøttelse.


Det kommende Lion-styresystem har "lånt" en række funktioner fra iOS.

Samtidig stormer Google frem med Android-platformen, der fra starten blev bygget til de berøringsfølsomme smartphones og tablet-pc'er.

Keyboardet uundværligt

For den professionelle pc-bruger trænger der sig naturligvis et altoverskyggende spørgsmål på: Hvad sker der med musen og keyboardet, når de nye styresystemer på længere sigt kommer til at dominere?

Svaret er, at der (endnu) ikke er tale om et enten-eller - men derimod om, at touch-navigationen i stigende grad supplerer den traditionelle mus, når vi taler almindelige pc'er.

Keyboardet er naturligvis fortsat uundværligt i produktionsmæssige sammenhænge, og det bliver derfor interessant at se, hvordan det spiller sammen med den nye brugergrænseflade i Windows 8.

Tilbage står, at Microsoft Windows 8 forsøger at udvikle et styresystem, der er så fleksibelt, at det kan konkurrere både på det traditionelle pc-marked og på de nye markeder, hvor tablet-pc'er, mediecentre, ultrabærbare og alle mulige andre gadgets regerer.

Det er et naturligt og nødvendigt skridt for softwareselskabet og vil i fremtiden være med til at sende det traditionelle pc-styresystem på tilbagetog.

Læs også:
Her er Microsofts nye Windows 8 - alt er forandret

Galleri: 25 års udgaver af Windows

Pc'en er på vej til at uddø: Her er dens afløseree

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura