Prosa: Bortvisning af CSC-medarbejder er chikane

Fagforbundet Prosa raser over CSC's bortvisning og politianmeldelse af et medlem for sabotage mod it-system.

Artikel top billede

Læs også:

CSC politianmelder bortvist Prosa-medlem

Det er ren opspind, at CSC politianmelder og bortviser en Prosa-organiseret medarbejder for sabotage mod virksomheden, mener fagforbundet Prosa.
 
"Der er ikke kød på den fugl, og vi betragter det som ren chikane," siger næstfomand hos Prosa, Hanne Lykke Jespersen.   
 
It-giganten bortviste og politianmeldte ifølge CSC-chef Lars Lundsgaard onsdag medarbejderen, fordi firmaet mener at kunne dokumentere, at den pågældende med vilje lavede hærværk mod en kundes forretningskritiske it-system.
 
Men den dokumentation har Hanne Lykke Jespersen ikke meget tiltro til. Hun mener ikke, at der er hold i anklagen.
 
Legitim forklaring
"De har ikke fremvist noget som helst for os. Jeg tror ikke på, at han har gjort noget forkert," siger Hanne Lykke Jespersen.
 
Hun fortæller, at de referater fra møderne med medarbejderen, som hun har fået, viser, at CSC har fået en forklaring som fuldt ud legitimerer medarbejderens arbejde på det pågældende system.
 
"Jeg tror ikke engang, at der er sket en menneskelig fejl. Men selv hvis der var, giver det ikke anledning til at kalde det sabotage. Manden mener helt bestemt, at han ikke har lavet en fejl," siger Hanne Lykke Jespersen.
 
Hun hæfter sig ved, at CSC ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at den nu bortviste medarbejder har lavet noget forkert.
 
CSC-chef Lars Lundsgaard fortalte onsdag, at firmaet i forbindelse med politianmeldelsen af medarbejderen har fremsendt dokumentation til politiet.  
 
Kolleger er vrede
Hanne Lykke Jespersen mener, at CSC's håndtering af sagen er "fuldstændig hysterisk" og udtryk for, at virksomheden faktisk er presset, og derfor forsøger at give Prosa skylden for problemerne.
 
"Sagen er, at CSC ikke har de rigtige folk inde til at løse problemerne, og derfor forsøger de at give os skylden," siger Hanne Lykke Jespersen.
 
Næstformanden fortæller, at den politianmeldte og bortviste medarbejder er højt respekteret og har været ansat i rigtigt mange år. Derfor er kollegaerne meget utilfredse med bortvisningen.
 
"Det synes medarbejderne rigtigt dårligt om," siger Hanne Lykke Jespersen, der ikke vil gengive de ord, som kollegaerne bruger om CSC's politianmeldelse og bortvisning af medarbejderen.
 
Ifølge Hanne Lykke Jespersen har Prosa nu sendt sagen til en advokat, fordi fagforbundet finder bortvisningen af medarbejderen uberettiget.

Læs også:

CSC politianmelder bortvist Prosa-medlem

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks