Danmark har for nyligt tilkendegivet sin officielle støtte til oprørsstyrkerne i Libyen, der i de seneste mange måneder har opretholdt en no-fly zone i krigen mod Libyens nuværende leder, Muammar Gaddafi.
Men Danmark har længe bakket op omkring oprørsstyrkerne med en lille håndfuld fly på bombetogt over det borgerkrigshærgede land.
Og når de fire danske F-16-fly letter fra Sigonalla-luftbasen på Sicilien i Italien og sætter kursen mod bombe- og observationsmål i Libyen, kan piloterne takke en lille kasse ombord på flyet for, at de kan finde vej, ramme deres mål og vende hjem igen.
Computeren styrer informationerne
Den lille kasse er en modular mission computer (MMC).
Som navnet angiver, er MMC sammensat af moduler, der hver især styrer forskellige dele af flyets systemer.
Disse systemer anvendes af piloten til at skaffe information fra omverdenen omkring flyet og til at styre flyets systemer og våben.
Ved hjælp af MMC modtager piloten eksempelvis information fra andre fly på flyets radar eller information omkring situationen på landjorden fra flyets targeting pod (måludpegning) eller link system i form af chatbeskeder.
Mange af informationerne bliver automatisk videreført til flyets andre systemer og våben, hvilket nedsætter pilotens arbejdsbyrde ved formationsflyvning med andre fly eller i forbindelse med bombninger.
Den logiske bombe
Bomberne ombord på flyene har eksempelvis indbygget logik, når de enten skal kastes på GPS-koordinater i dårligt vejr eller ved mål-udpegning ved hjælp af en laser-pegepind på undersiden af flyet i klart sigte.
"Vi har et lille netværk på flyet fra computeren og ud til våbenstationerne, hvor al information, fra piloten til våbnene og fra våbnene til piloten, bliver sendt igennem. Våbnene fortæller eksempelvis piloten, når de er varmet op, klar til brug og har indstillet GPS-koordinaterne," fortæller kaptajn Mike Mellerup fra Kampflysektionen i Flyvertaktisk Kommando i Karup.
Derefter er det op til piloten at gå i kamp.
Bomben ved hvad den skal
Når piloten kaster bomberne kan de guides via laserenergi mod et udvalgt mål.
Hver enkelt bombe indbygget en lille en søger ude i snuden, som kan opfange laserenergien fra det punkt, den skal ramme og derved kan styre efter dette.
Derefter vil bomben ramme så tæt på laserenergiens centrum som muligt, eftersom en laser afskudt fra tre-fire kilometers højde giver en "prik", der på landjorden er nogle meter bred.
Hvis vejret er dårligt, eller piloten har et fast mål som en bygning, kan han indstille sit våben efter fastlagte GPS-koordinater.
Ved faste mål på specifikke GPS-koordinater kan piloten enten i flyet eller inden flyvningen via computeren indstille bombens indfaldsvinkel, hastighed og eksplosionstidspunkt.
"Der findes også en tredje mulighed. Piloten kan kaste bomben på GPS-koordinater, men hvis piloten derefter sender affyre laseren mod målet, så ved bomben, at den skal gå efter laserenergien i stedet," fortæller kaptajn Mike Mellerup fra Flyvertaktisk Kommando.
Auto-info fra wingman
Et af de nyeste systemer i F-16-flyenes computer er Link 16 - i daglig tale kendt som "linksystemet", der kan kommunikere automatisk eller manuelt med et eller flere venlige fly i angrebsformationen samt med kommandocentralen på jorden.
Så meget koster applikationerne
Linksystemet kan blandt andet sættes op til automatisk at afgive informationer om ens eget og de andre piloters brændstofforbrug, våbenbeholdning og våbentyper, der er ombord i de forskellige fly.
De informationer kan sættes til at blive opdateret og spyttet ud i linksystemet hvert andet sekund eller helt op til hvert minut.
Hele tiden briefet
På den måde er piloten ved et kort blik på skærmen briefet om de andres situation i luften frem for, at alle piloterne taler i munden på hinanden over radioen med deres individuelle situationsmeldinger.
Via linksystemet kan kommandocentralen på jorden også chatte krypteret med piloten i luften eller blot afgive GPS-koordinater til et angrebsmål og på den måde undgå, at nogen lytter med på radioen.
Derudover har modular mission computeren mulighed for at læse et hav af applikationer, der helt overordnet bliver inddelt i programmer til de tidligere omtalte bombesystemer og sensorsystemerne, der blandt andet tæller radaren og en pod med tv og infrarødt kameraer.
Brugervenlighed når krigen raser
Kaptajn Mike Mellerup sidder som dansk repræsentant i det udvalg, der er med til at udvikle nye programmer til krigsflyene, sammen med lande som USA, Norge, Holland, Belgien og Portugal, som alle har den samme softwarekonfiguration i flyene som Danmark.
Han fremhæver, at udviklingen fokuserer ekstremt meget på brugervenligheden i systemerne, hvor F-16 ifølge den danske kaptajn adskiller sig markant fra alle andre krigsfly på markedet, så piloterne kan koncentrere sig om kamphandlingerne uden for cockpittet frem for computerskærmen.
"For eksempel får piloterne informationerne fra hjelmsystemet, linksystemet og radaren præsenteret sammenfaldende, så man ikke skal sidde behandle informationer fra de forskellige systemer hver for sig og derefter skal lægge dem sammen", forklarer kaptajn Mike Mellerup.
Danmark opgraderer for millioner
Nyudviklingen af de proprietære applikationer er dog ikke helt billig, når der kommer nye applikationspakker og -opgraderinger hvert tredje år.
Udgifterne til opgraderinger løber typisk op i samlet set mellem 250 til 500 millioner kroner hvert tredje år for F-16-landene - alt afhængig af, om der både skal opgraderes hardware og software eller blot en af delene.
Mike Mellerup fortæller, at da Danmark har 38 af verdens 800 F-16-fly, der opgraderes samlet, betaler Danmark således omkring 600.000 kroner for applikationsopgraderingerne per fly hver tredje år. Det svarer til en samlet it-udgift på godt 20 millioner kroner hvert tredje år til alle 38 danske fly.
