Steve Ballmer forsøger at berolige dig

Der var ikke mange nyheder men et forsøg på at skabe sammenhæng, da Microsofts topchef holdt årets vigtigste tale.

Artikel top billede

LOS ANGELES: Bare rolig, vi har en plan!

Han sagde det ikke. Men hele Steve Ballmers tale på World Partner Conference var designet til at berolige dig, hvad enten du er partner, kunde eller investor.

Alle tre grupper har hver på deres måde øget presset på Microsofts topchef det seneste år. Partnerne bekymrer sig om partnerskabet med Microsoft i en cloud baseret fremtid.

Kunderne køber iPhones, iPads, Android-enheder og arbejder med Googles softwareservices på nettet. Og investorerne har på aktiemarkedet sendt Microsofts markedsværdi ned under både Apple og IBM.

Derfor var det afgørende for Steve Ballmer, at sætte arbejdet med de mange produkter ind i en sammenhæng.

Én platform

"Vi ønsker at skabe en platform for anvendelsen af alle typer intelligente enheder og samtidig levere det servermiljø, der kan skabe den platform."  Sådan sagde en veloplagt og energisk Steve Ballmer efter traditionen tro at have understreget, at denne tale på World Partner Conference er årets vigtigste for ham.

Planen er at fokusere på tværgående innovation og ikke mindst den totale integration af Microsofts produkter i skyen. En udvikling der har været i gang længe, men som indenfor det seneste år har fået turbo på først med  Windows Azure og senest Office 365.

Unik sammenhæng

"Vi er godt på vej til at skabe en unik sammenhæng mellem privat og public cloud. Vi er de eneste på markedet, der kan det," sagde Steve Ballmer.

Han understregede, at den spændvidde er helt afgørende for at levere de løsninger, som skal understøtte fremtidens virksomheder med it og dermed skabe forretning for både Microsoft og partnerne. Næste skridt er erp i skyen.

Dynamics NAV i skyen

"Dynamics NAV kommer i skyen tidligt næste år," sagde Steve Ballmer.

I år er det ti år siden Microsoft gik ind på markedet på forretningsapplikationer med købet af Great Plains og danske Navision. Og Steve Ballmer understregede, at en forretning, der skaber en million dollars i overskud, er en afgørende del af Microsofts fremtid.

Kritik af mange produkter

"Vi bliver ofte kritiseret for at have mange forskellige produkter. Og det har vi. Men det der er vigtigt at holde øje med er den dramatiske effekt af innovation på tværs af produkterne."

"I efteråret lancerede vi Kinect til Xbox. Et rent spilleprodukt, men så blev det hacket fordi udviklere gerne ville bruge det til forretningsløsninger."

 "Nu har vi så frigivet udviklerværktøjet SDK, så det kan lade sig gøre. Det vil have en dramatisk effekt på fremtidens forretningsløsninger."

Skype, Phone og Bing

Sådan lød et af Steve Ballmers klareste eksempler på, hvad tværgående innovation betyder for ham. Han kom også rundt om både købet af Skype, arbejdet med Windows Phone og udviklingen af  søgetjeneste Bing som elementer i den fremtid, der skal gøre Microsoft og Microsofts 640.000 partnere til den foretrunkne it-platform for både private brugere og erhvervslivet i de kommende år.

"Vi har allerede i dag 41.000 partnere, der definerer sig selv som cloud partnere. Mange af dem er kommet til i løbet af det seneste år, hvor vi for alvor har givet dem mulighed for at levere cloud-løsninger", sagde Steve Ballmer.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S