Pc-salget falder drastisk i Vesteuropa

Interessen for konkurrerende produkter kombineret med generel tilbageholdenhed sætter sine spor på pc-salget i årets andet kvartal, viser tal fra IDC.

Artikel top billede

Acer taber store markedsandele på pc-markedet.

Mens tablets og smartphones vinder frem, falder pc-salget drastisk.

Udover konkurrencen fra de nye populære produkter, lider salget under den generelle stilstand på retailmarkedet. Derudover hæmmer store lagerbeholdninger flowet.

Friske tal fra IDC viser, at pc-leverancerne i årets andet kvartal er faldet med ni procent i EMEA-regionen i forhold til samme kvartal året før.

I Vesteuropa isoleret set ser det endnu værre ud. Leverancerne faldt her med 20,9 procent, og pc-salget er i forhold til samme kvartal året før faldet med 32,2 procent.

Bedre ser det ud i Central- og Østeuropa, hvor salget går frem med 11,4 procent, hvilket især bliver ført an af en stærk notebook-efterspørgsel.

Blandt producenterne konsoliderer HP sin rolle på markedet. I forhold til andet kvartal sidste år øger producenten sin markedsandel fra 20 til 23 procent.

Acer under pres fra Dell

Den mest bemærkelsesværdige bevægelse blandt producenterne er, at Acer formår at holde fast i andenpladsen med det yderste af neglene på trods af et fald i væksten på 40,3 procent.

Acer ryger fra en markedsandel på 19,5 procent ned på 12,8 procent og bliver dermed pustet i nakken af Dell, der har en markedsandel på 11,5 procent.

Acers drastiske fald skal ses i lyset af producentens problemer med overfyldte lagre, der for et par måneder siden fik Acer til at afskrive 775 millioner kroner til at få tømt ud i lagrene. En beslutning, der samtidig betød afskedigelsen af 300 medarbejdere.

Læs også: Acers topchef stopper i vrede

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse