Tjekliste: Sådan får du bedre trådløst netværk

Interesseret i at få et velsmurt trådløst netværk i hjemmet? Så tag vores tjekliste med på råd, hvis du vil undgå knas med dit Wi-Fi.

Tjekliste: Sådan får du bedre trådløst netværk

Vi har fokuseret meget på hjemmets kablede og især trådløse netværk - se eksempelvis vores guide til den rigtige router-investering og vores forklaring på hvorfor det er alfa og omega, at din bærbares Wi-Fi-adapter kan levere varen.

Der er imidlertid en række tips, vi endnu ikke har afdækket, som er vigtige, hvis du stiler efter et toptunet Wi-Fi i hjemmet.

Det er nemlig ikke altid nok at tømme muldvarpen og købe ny router og kraftig bærbar med en gennemført Wi-Fi-adapter. Isoleret garanterer det ikke, at dit trådløse netværk kører fortrinligt.

I denne artikel er vi klar med en række tips til, hvordan du får bedre trådløst netværk. Læs med og bliv klogere.

Ni gyldne anbefalinger

1. For det første skal du undgå at benytte udstyr, der er baseret på ældre standarder som 802.11b og 802.11g. Hvis disse protokoller er i brug, vil alt 802.11n-udstyr være betydeligt langsommere.

Hvis du med sikkerhed ved, at du ikke ejer enheder, der benytter de gamle standarder, kan du med fordel frakoble understøttelsen i Wi-Fi-routerens administrationsmodul. Det bør give forbedret 11n-ydelse.

2. Overvej nøje, hvor du placerer routeren. Andre elektroniske enheder i umiddelbar nærhed af routeren kan forstyrre signalet, og en mere central placering i bygningen i forhold til, hvor det trådløse netværk normalt benyttes, kan give store fordele.

3. Opgradér routerens firmware og vær sikker på, at dit trådløse netværkskort kører med den nyeste driversoftware. Hvis du er usikker på, hvordan du opgraderer firmwaren, skal du konsultere routerens brugsvejledning.

4. Tjek at det trådløse netværk ikke kører på samme kanal som andre trådløse netværk i nabolaget. Du kan overveje et program såsom det gratis InSSIDer, der fungerer med Windows 7. De fleste nyere routere bestemmer automatisk den mest egnede kanal, men det er ikke altid, automatikken fungerer upåklageligt.

5. Hvis routerens administrationsmodul gør det muligt at vælge region eller land, så vælg Europa/Danmark. Hvis placeringen fra fabrikkens side er angivet til for eksempel USA, vil der være en begrænsning på antal kanaler, der kan benyttes.

6. Mange nyere routere er i stand til at benytte et større frekvensområde - altså flere kanaler på samme tid. Routerindstillingen hedder typisk "20/40 MHz" eller "Channel Bonding". Det kan give bedre ydelse, men i områder, hvor der er Wi-Fi-netværk i spandevis, kan det også medføre forringet ydelse.

7. Hvis din router understøtter fem gigahertz-båndet, kan det give bedre ydelse - enten fordi dette frekvensbånd ikke forstyrres af andre netværk, eller fordi du kan fordele "belastningen" af det trådløse netværk mellem frekvenserne, således at nogen benytter 2,4 gigahertz, mens andre benytter fem gigahertz.

8. De modemmer, bredbåndsleverandørerne forsøger at prakke dig på, har typisk ikke specielt gode Wi-Fi-egenskaber sammenlignet med en fornuftig trådløs router. Hvis du vælger at installere en dedikeret trådløs router, skal du sikre dig, at du deaktiverer Wi-Fi i modemmet, så der ikke opstår konflikter.

9. Hvis din Wi-Fi-router har eksterne antenner, kan det i nogle tilfælde hjælpe at flytte antennerne. Der findes også løsninger, som gør det muligt at bibeholde routerens placering, men samtidig flytte antennerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S