Lille dansk firma vil tvinge Logica til nyt navn

En mindre århusiansk it-virksomhed vil presse den internationale gigant Logica til at skifte navn.

Artikel top billede

Den lille danske it-virksomhed Logiva med et par håndfulde ansatte har protesteret mod registreringen af varemærket Logica, der er søgt af den internationale it-virksomhed af samme navn.

Begge it-virksomheder leverer blandt andet it-løsninger og faktureringssystemer til kommuner.

Her giver sammenfaldet problemer, mener Logiva.

"Vi leverer blandt andet digital signatur til halvdelen af landets kommuner, og det er dér, vi har den største konflikt. Navnene ligger simpelthen for tæt på hinanden," siger bestyrelsesformand i Logiva, Carsten Rhod Gregersen. 

Selskabet blev stiftet i Danmark i 1998, dengang under navnet RGM.

Det ændrede navn til Logiva A/S i 2000.

Navne-rivalen Logica kom til Danmark i forbindelse med overtagelsen af WM-Data i 2006 og har siden 2008 heddet Logica Danmark.

Samme år anmodede Logica om registrering af navnet som varemærke hos OHIM, som er en EU-myndighed, der udsteder varemærker.

Det er denne registrering, den danske virksomhed Logiva har protesteret imod.

Logiva: Vi vil have fogedforbud
Hvis Logiva får medhold i sin klage til OHIM, vil konsekvensen være, at Logica ikke ejer navnet "Logica" som registreret varemærke.

Selskabet vil altså stadig kunne hedde Logica i Danmark, men vil ikke have eneret til navnet.

Logiva planlægger imidlertid at tage sagen videre til fogedretten. Hvis det sker, kan Logica ikke længere benytte sit navn i Danmark.

"Det næste bliver et fogedforbud, vi skal have nedlagt mod Logica, og så må selskabet jo stoppe med at bruge sit navn," siger Carsten Rhod Gregersen.

Han mener, at sagen ligger til Logivas fordel i og med, at det lille firma har været længst på det danske marked.

Logica Danmark ønsker ikke at kommentere sagen.

Logiva har cirka 10 ansatte og kom ud af 2010 med et lille overskud efter skat på 66.000 kroner. Logica Danmark har godt 700 ansatte og kom ud af 2010 med et overskud efter skat på 39 millioner kroner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network