En af de største arbejdskonflikter i it-branchen er slut. Efter fire en halv måned tabte fagforeningen Prosa til virksomheden CSC.
"Jeg kan ikke arbejde for et firma, der behandler mig på den her måde," siger CSC-medarbejderen JH.
Derfor har han efter 10 år i CSC valgt at sige nej til den nye overenskomst, sammen med en håndfuld andre.
Det betyder, at de skal stoppe i virksomheden per første februar 2012.
JH var under konflikten en af de omkring 120 CSC-medarbejdere, der blev lockoutet.
Han fortæller, at CSC efter hans tilbagekomst fra konflikten har beklaget lockouten og sagt, at firmaet gerne vil satse på ham, og at CSC er ked af, at han har valgt at sige op.
"Det skulle de nok have tænkt på, inden de lockoutede mig," siger JH, der ønsker at være anonym for ikke at blive forbundet med konflikten af potentiale fremtidige arbejdsgivere.
"Det er svært for mig at tro på, at CSC mener det. Jeg synes, jeg har hørt det før," siger han.
Havde håbet på mere
Han fortæller, at han var begyndt at lede efter et andet job allerede den første dag i lockouten, hvis han dengang havde kendt resultatet af den lange konflikt.
"Jeg havde selvfølgelig håbet på en bedre løsning. Jeg havde da håbet, at vi havde fået lidt ud af det," siger han om resultatet af konflikten.
Den betød, at Prosa tabte to overenskomster. Dermed skal 600-800 medarbejdere ned i løn, op i tid, og de kan fyres med langt kortere varsel.
Han fortæller, at det ikke så meget er aftalens indhold som metoden til at fremtvinge den, som går ham på i forhold til konflikten.
"Jeg kan simpelthen ikke acceptere det, de har gjort," siger han
Det gælder om at skade hinanden mest muligt
Han beskriver tilværelsen som lockoutet som opslidende, blandt andet på grund af mange frustrationer over, at det firma, man har arbejdet for, kan finde på at lockoute, tage ens goder og genere én mest muligt.
"Når man skal aflevere alle sine ting, føler man sig ikke særlig ønsket i virksomheden," siger JH.
Men også forpligtelsen til at møde op hos Prosa, der betalte lønnen under konflikten, var frustrerende.
"Man kommer hjem drænet for energi og er måske meget hidsig og oppe at ringe," siger han.
Konflikten var en krig
"Det er jo en krig. Lynhurtigt kommer dit mindset over på, at det gælder om at skade hinanden mest muligt, selvom man jo inderst inde godt ved, at man skal tilbage til arbejdet på eller andet tidspunkt. Og det kommer jo også til at ramme dig selv, fordi de mister kunder, og der bliver mindre arbejde, når du skal tilbage. Derfor er det meget svært at stå at håbe, at noget, man selv har været med til at bygge, skal gå ned og ikke fungere," siger han.
Han mener, at han frem til lockouten er blevet behandlet pænt af CSC.
Indtil da har han gennemgående været glad og tilfreds, selvom han tidligere har søgt andre jobs.
"Der er primært to grunde til, at jeg har arbejdet for CSC. Den ene er lønnen. Det var en god løn i forhold til andre firmaer. Det andet er, at der indimellem også er nogle rigtigt store og spændende projekter, fordi det er et stort firma, og vi har nogle spændende kunder," siger JH.
Computerworld er bekendt med kildens fulde identitet.
