Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Ny CSC-direktør: Sådan bliver vi venner igen

Hvordan får en virksomhed genskabt tilliden efter en brutal arbejdskonflikt? Det sætter ny CSC-direktør fokus på.

Arbejdskonflikten mellem it-giganten CSC og fagforeningen Prosa er en af de mest omfattende i den danske it-branches historie.

Kun en uge efter afslutningen på den fire og en halv måned lange arbejdskonflikt trådte Charlotte Lundblad til i rollen som ny HR-direktør i CSC Norden.

Det er hendes opgave at genskabe tilliden mellem ledelsen og de medarbejdere, der har kæmpet foran den låste port.

"Konflikten har været rigtig hård for os alle sammen. Den har været hård for de lockoutede og for dem, der har strejket, men den har også været hård for de medarbejdere, der har været inde i bygningen og for lederne," siger den nye direktør.

Nøgleordet i den lange proces mod forsoning er samtale, fortæller Charlotte Lundblad.

"Vi taler rigtig meget sammen leder og medarbejder imellem samt medarbejder til medarbejder. Vi har et program til, hvordan vi skal komme videre. Hvor vi igen skal opleve, at det her er en attraktiv arbejdsplads. Det er en process, og det er ikke noget, vi opnår fra den ene dag til den anden," siger hun.

Starter for alvor efter ferien

Efter sommerferien vil CSC starte en række workshops, hvor formålet er at få medarbejderne til igen at finde det fulde engagement frem.

Desuden har lederne været forberedt på situationen, da medarbejderne kom tilbage.

"Vi har undervist lederne i, hvad det betyder at få medarbejdere tilbage, der har været væk så lang tid," siger Charlotte Lundblad.

Glem frygten

Hvad med de medarbejdere, der har været meget aktive i konflikten, dem der har blokeret virksomheden og stået med skilte. Skal de være bekymrede for, at deres deltagelse i konflikten får betydning for deres virke i dag?

"Nu har jeg været i virksomheden i 10 år, og vi har altid haft mange drøftelser, og mange gange har vi haft faglige uenigheder med foreningerne, men vi har altid været gode til at sige, at vi kan have forskellige faglige synspunkter, men det ændrer ikke ved, at når vi har sat streg over det, så har vi en god personlig samarbejdsrelation bagefter," siger hun og fortsætter: 

"Det har været en arbejdsretslig kamp fra foreningernes side, og den har ledelsen så haft nogle holdninger til, men den er slut nu, og nu er vi videre i en samarbejdsånd."

"Hvis der er nogen, der skulle føle sig utrygge, så er det vigtigt at få addreseret. Hvis der er nogle problemstillinger, så få dem på bordet og få talt om det," siger Charlotte Lundblad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere