Under den tjørnede busk af konkurser, børsfald, nedskæringer og krisemeldinger trives lysten til at se sit værk spire og gro fortsat i IT-verdenens vækstlag.
Sådan lyder meldingen i hvert fald fra Danmarks største forskerpark, københavnske Symbion, der mærker, at de kolde vinde fra en presset kapitalverden ikke har skræmt iværksætterlysten ud af de unge og håbefulde, der med en god idé i hovedet og hænderne skruet rigtigt på fortsat bliver ved med at troppe op.
| Symbions administrerende direktør Elisabeth Grüner (tv) og direktør Christina Hvid har fortsat nok at lave trods kolde vinde fra erhvervslivet. Idé-rigdommen og iværksætterlysten trives fortsat, mener de. |
- Interessen er bestemt ikke faldet i de seneste år. Vi ser fortsat rigtig mange forskningsprojekter med stort udviklingspotentiale, og det har faktisk ikke ændret sig. Der er stadig stor lyst til at udvikle og sætte i gang, siger Symbions administrerende direktør, Elisabeth Grüner.
Kuvøse for de iderige
Og udviklet bliver der i virksomheds-kuvøsen Symbion, hvor de unge og opfindsomme kan leje lokaler, så de i trygge rammer kan udvikle og trimme deres forskning og produkter og samtidig få råd og vejledning om det komplicerede værk, det er, at rejse en virksomhed fra ingenting.
Det kræver nemlig øvelse og overblik at skaffe den nødvendige kapital, holde sit forretningsfokus i flere år og løbende finde interesserede investorer og kunder.
Antallet af henvendelser fra håbefulde idémagere ligger på over 1000 om året. Og set gennem forskerparkens briller er idéfolkene blevet langt mere seriøse siden dengang, hvor der fortsat var masser gas i IT-boblen, og alt med internet og IT var buzz-begreber, der emmede af guld og grønne skove.
Dengang troppede mange håbefulde mænd i smarte jakkesæt op hos Symbion med en god idé, som blot helt i tidens ånd krævede noget risikovillig hurtig kapital for at blive til virkelighed og få succes på rekortid.
Sådan er det ikke længere. Forståelsen for at drive forretning er blevet væsentligt større siden dengang, og Symbions spirende virksomheder lærer da også nærmest at drive forretning på jysk: Forretningsplanen og pengene skal kunne bære, inden vingerne foldes ud.
Pengene ind til kroppen
De smarte drenge kom, fordi der var hurtige penge at hente. Når de nu ikke rigtigt længere henvender sig til Symbion, er det derfor et klart tegn på, at branchen fattes rede penge.
Der er krise i branchen, hvor selv store virksomheder har problemer, og hvor markedet for alvor er i en konsoliderende brydningstid.
| Fakta: Symbion er Danmarks største forskerpark inden for IT og bioteknologi. Parken blev grundlagt i 1986 af 100 danske forskere, der hver især skød 500 kroner ind i en fond, som dernæst åbnede parken i ydmyge lejede lokaler. Efter en spæd begyndelse kom det egentlige gennembrud, da Novo Nordisk placerede sin forskningsafdeling i lokalerne. Symbion købte sit nuværende domicil i 1991 og åbende desuden yderligere en afdeling klos op af IT-højskolen i København i 1999. Symbion er et selvstændigt aktieselskab. I ejerkredsen sidder blandt andre Nordea, Danske Bank og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Symbion-gruppen består desuden af Symbion Management, der rådgiver og investerer i selskaber på vegne af kapitalselskabet Symbion Capital I, som har blandt andre Nordea, Tryg og ATP som aktionærer. |
- Det er blevet meget sværere at bryde igennem, for når det er trange tider, er de store virksomheder bange for at comitte sig og tør ikke entrere. Oven i det er folk generelt bange for at investere i idéer. Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at understøtte, men det hjælper ikke så meget, hvis der ikke er nogen, der er parat til at tage fra i den anden ende, siger Elisabeth Grüner.
Det er beklageligt, mener hun, for manglende investeringslyst vil i den sidste ende ramme virksomhederne selv.
Symbion har sammen med blandt andre Nordea, ATP og Kirkbi forlængst etableret sit eget investeringsselskab, Symbion Capital I, der har 300 millioner kroner på bankbogen til trængende iværksættere både inden og uden for huset.
Pengene er såkaldt preseed-kapital. Det vil sige, at de er beregnet til de allertidligste faser i udviklingen, hvor en virksomhed kun har en god idé på bordet. Det er som regel langt fra nok til at gøre investorerne blot en lille smule interessede.
Indhold er sagen netop nu
Aktiviteterne i de små kontorlokaler varierer efter tidens trends. I dag arbejder mange af IT-udviklerne i Symbions lokaler med kaosteori, billedbehandling, kryptering, wireless, bluetooth og chipdesign.
- Mange arbejder i dag med indhold og forsøger for eksempel at videreudvikle bestemte teknologier til anvendelse på andre områder end den oprindelige, siger Symbions direktør, Christina Hvid.
Der skal være indhold i både teknologierne og i det daglige arbejde. Sådan lyder devisen, og derfor er Symbion-konceptet på mange måder baseret på hjælp til selvhjælp. For helt centralt i det store Symbion-kompleks er netværkeriet.
Virksomhederne - i øjeblikket er der 75 med sammenlagt omkring 650 medarbejdere - betaler hver især 2600 kroner per netto kvadratmeter om året. "Så det er jo ret dyre kvadratmeter", fastslår Elisabeth Grüner.
Til gengæld er det alt inklusive, og virksomhederne behøver for eksempel ikke at tænke på at rydde pizzabakke-bunken og hylderne med tomme colaflasker, når pengestærke forretningsforbindelser har meldt deres ankomst, og der skal gøres et godt indtryk.
I stedet kan de anvende Symbions nydelige og præsentable mødeområder - en lille ting, som mange af de små virksomheder sætter stor pris på.
