Kritik af Intel koster NEC-direktør jobbet

Den teknologiske topchef i hardwareproducenten NEC må tage sit gode tøj og gå, efter han for to uger siden udtalte sig kritisk om Intels nye Itanium-processor. Både Intel og NEC er bange for, at mandens hårde kritik har skadet processorens omdømme.

En topchef i den japanske computerproducent NEC har forladt virksomheden, blot to uger efter han kom med en række kontroversielle udtalelser om den rolle, som Intels nye itanium-processor vil spille på fremtidens servermarked.

Det drejer sig om NEC's øverste teknologiske chef, Leonard Tsai, der er blevet presset til at sige sin stilling op af såvel sin egen ledelse som Intel.

Officielt går han på grund af "forskellige grundopfattelser af Intels Itaniumchip", hedder det.

Leonard Tsai - der har ry for at være meget åbenmundet - gik i kødet på Itanium på en konference for to uger siden.

Her fastslog han, at det vil tage ingeniører årevis at lære at anvende instruktionssættet i Itanium-chippen, og at det vil forsinke chippens indtog på markedet.

Itanium-chippen anvender det nye såkaldte EPIC-instruktionssæt (explicity parallel instruction computing), men Leonard Tsai sagde i sin tale, at brugerne er langt mere trygge ved den konkurrerende arkitektur RISC (reduced instruction set computer), som Sun, IBM og HP benytter.

Talen kom bag på stort set alle markedsanalytikere, fordi NEC producerer nogle af de største Itanium-baserede servere.

- Jeg tror på, at Itanium nok skal finde anvendelse, men teknologien bliver slet ikke det kæmpehit for 64-bit, som Intel gerne vil have, at verden skal tro, sagde Leonard Tsai.

Det afviser Intel blankt.

- NEC's produktlinie passer ikke sammen med det, som Tsai taler om. Fyren har sine egne meninger og repræsenterer ikke NEC's holdninger, siger Mike Fister, der er chef for Intels server-afdeling.

NEC hævder desuden, at Leonard Tsai deltog i konferencen uden sin arbejdsgivers vidende. Selskabet erklærer også, at Leonard Tsai egentligt arbejdede som ingeniør og researcher, og at han primært beskæftigede sig med desktop-projekter og ikke med high-end serverteknologi.

Itanium er Intels bud på en chip til 64-bit servermarkedet, der i dag domineres af konkurrenterne IBM, Sun og Hewlett-Packard.

Intel sendte tidligere i år den anden generation på gaden med navnet Itanium 2, og det er efter 10 års udviklingsarbejde lykkedes for verdens største chipproducent at erobre en lille andel af markedet for de store servere.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S