Finansbankens flyttedag får kunderne i det røde felt

Forsvundne kontonavne, frygt for rentetyveri og kontoudtog, der er væk fylder mest for de 80.000 konverterede bankkunder hos Finansbanken.

Artikel top billede

Foto: Silas Staal

Læs også: Sådan flyttes 80.000 bankkunders data på én gang

Antallet af problemer og spørgsmål fra kunderne i Finansbanken, efter at ejeren, Spar Lolland, i weekenden flyttede 160.000 konti og 80.000 kunder over på en ny netbank hos SDC, er på et acceptabelt niveau.
 
Det mener Gunnar Kappel, der er it-chef hos Finansbanken, Spar Lolland.  
 
"Der er kommet nogle problemstillinger, som vi ikke lige havde forventet. Men med sådanne projekter, tror jeg altid, det vil være svært at forudse, hvad man løber ind i," siger Gunnar Kappel.
 
Ved åbningen i den nye netbank mandag modtog den midlertidigt forstærkede telefonsupport hos Finansbanken omkring 1.000 opkald fra kunderne, mens antallet af daglige opkald er løbende faldet, så omkring 600 ringede onsdag til supporten for at få hjælp. 

De typiske spørgsmål 
Ifølge it-chefen har folk blandt andet ringet ind med spørgsmål om, hvorfor alle de selvvalgte kontonavne som eksempelvis "madbudget" eller "budgetkonto" er forsvundet efter konverteringen hos SDC i weekenden.
 
"Det er kommet på i løbet af natten (til torsdag, red.). Det er et af de problemer, vi har haft rigtigt travlt med at få løst," siger Gunnar Kappel, der forklarer, at årsagen til problemet ligger i et kiks i konverteringen af data hos SDC.
 
Han fortæller, at ugen indtil videre både har budt på problemer, som er opstået som følge af konverteringen, og problemer, som kunderne var blevet informeret om på forhånd.
 
Blandt andet mangler kontoposteringerne og transaktioner fra før fredag på alle kunders konti. Det er ifølge it-chefen en proces, som vil være afsluttet i løbet af ugen, hvor oplysningerne fra 2011 vil være tilgængelige i den nye netbank. 

"Alle posteringer fra i år bliver lagt ind. Og hvis de stammer fra tidligere, så har vi stadig adgang via BEC," siger Gunnar Kappel, der henviser til at oplysningerne også ligger i e-boks eller er udsendt på papir.
 
"Ellers kan vi finde posteringerne frem og skrive et kontoudtog ud og sende til dem," siger Gunnar Kappel. 
 
Hvor sikkert er det?
Derudover har mange kunder ifølge it-chefen reageret på, at det med den nye netbank er muligt at logge på uden at bruge nøglekortet fra NemID. Han fortæller, at kunderen er bekymrede for, at sikkerheden nu er væk.
 
"Men det er altså et konto-kig. Og det brugte banken ikke før konverteringen, så det giver rigtig mange henvendelser," siger Gunnar Kappel.
 
"Det er sikkert nok. For man skal bruge nøglekort i samme øjeblik, man skal foretage en betaling eller overføre nogle penge," siger han.

Ifølge Gunnar Kappel har kunderne også spurgt en del til de bogføringsdatoer, som optræder i forbindelse med konverteringen, hvor netbanken var pillet ned i weekenden.

Kunderne frygter simpelthen at blive snydt for renter af de tre dage.
 
"Men det er ikke tilfældet. BEC har beregnet rente til fredag, og SDC fra og med lørdag. Men det er klart, at man kan tro, at der er sket en fejl i forbindelse med renteberegningen," siger Gunnar Kappel. 

Han henviser kunderne til at finde den tekniske forklaring under "aktuelle spørgsmål og svar" på bankens hjemmeside. Han fortæller desuden, at beregningerne er blevet kontrolleret og fundet korrekte.
 
Desuden arbejder Finansbanken på et problem med hjemmesiden, som først på ugen gav fejl i Internet Explorer, når kunderne trykkede på "log på netbanken."

Det problem rettede folkene ved at bruge et direkte link til netbanken.
 
"Men i det store hele kører det fint. Vi har kunnet svare kunderne rimeligt hurtigt," siger Gunnar Kappel, der mener, at antallet af problemer svarer til det forventede, selvom it-folkene stadig løber efter nogle småproblemer," siger han.

Læs også: Sådan flyttes 80.000 bankkunders data på én gang

Annonce

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S