Microsoft ansætter 50 udviklere i Vedbæk

Over to milliarder kroner har Microsoft i år afsat til sin division for forretnings­systemer. Kravet er en årlig vækst i omsætning på 32 procent, og første skridt er oprettelsen af et nyt udviklingscenter i Vedbæk.

Microsoft Business Solutions planlægger at ansætte 50 nye udviklere, der skal supplere selskabets 400 medarbejdere i udviklingsafdelingen i Vedbæk.

De nye udviklere forventes ansat inden udgangen af sommeren, og ifølge Børsen er væksten på udviklingssiden dermed fordoblet, siden Microsoft i juli overtog det tidligere Navision.

Udviklingsdirektør hos Microsoft Business Solutions i Vedbæk Niels Bo Theilgaard siger, at han er overordentlig tilfreds med, at Microsoft endnu engang viser, at selskabet er dedikeret til at udvikle produkter.

Computerworld Online har tidligere skrevet, at Microsoft i år vil bruge seks gange så meget på udvikling af produkterne i divisionen, Business Solutions, som Navision brugte året før, selskabet blev overtaget af Microsoft.

Det svarer til, at Microsoft vil bruge over to milliarder kroner i år på divisionen, hvoraf det tidligere Navision udgør den største forretningsenhed.

En del af de 50 nye udviklere skal arbejde med de eksisterende produkter, Axapta og det tidligere Attain, der nu hedder Navision, men en del af dem skal indgå i en helt ny udviklingsafdeling.

Det nye udviklingscenter får til opgave at udvikle produkter til optimering af relationer mellem leverandører og aftagere, Supply Chain Management.

Chefen for Microsoft Business Solutions, Doug Burgum, har af Steve Ballmer fået en lodret ordre om at præstere en vækst i omsætning på 32 procent årligt.

Ifølge Niels Bo Theilgaard er Supply Chain Management nødvendig software for virksomheder, der vil erobre markedet, og det potentiale skal Microsoft udnytte, oplyser han.
- Omkring halvdelen af vores eksisterende kunder er produktions og distributionsvirksomheder, og både de og deres forhandlere efterspørger produkter til Supply Chain Management, oplyser Niels Bo Theilgaard til Computerworld Online.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse