Storage-kunder trækkes rundt ved næsen

Markedet for analyse af storagekunders behov er stigende, og det med god grund, mener Søren Obling fra storage-forhandleren ProAct. Alt for ofte lader kunderne sig nemlig trække rundt ved næsen af storageproducenter, så de ikke får nok ud af deres investeringer.

Alt for mange virksomheder ved så lidt om storage - eller datalagring - at det reelt er producenterne, der bestemmer, hvad de skal købe.

Det mener Søren Obling fra storage-forhandleren ProAct.

Han ser en stigende efterspørgsel på analyser for virksomheder, der ikke længere vil trækkes rundt ved næsen af storage-producenterne.

- Vi oplever, at producenterne ofte forfører virksomhederne med tal og flotte eksempler. Virksomhederne tror i stort omfang på producenterne og vælger ofte at lægge alle deres æg i producentens hat. Det betyder, at det bliver producenten, der i den sidste ende bestemmer, hvad der skal til, siger Søren Obling

Krudt på ligegyldige data

Mange virksomheder oplever i dag, at deres datamængder vokser. Det sker, selv om langt de fleste af dataene er dybt overflødige.

En undersøgelse fra Computer Associates - der blandt andet sælger storageanalyser - viser således, at langt de fleste danske virksomheder kun forventer at genbruge omkring 10 procent af de lagrede data.

Alligevel udbygger mange virksomheder deres storage og køber mere og mere plads. Det sker, fordi deres primære rådgivere på området ofte er storage-producenten. Og producentens råd kommer ofte klart og prompte: Køb mere udstyr, mener Søren Obling.

- Det er en kompleks opgave at købe konsolideret storage, og som regel har virksomhederne ikke prøvet det før. Så køber de det, som producenterne anbefaler, siger han.

Guld og grønne skove
Producenterne snakker om total cost of ownership (de totale omkostninger ved at investere i et storage-system) og return on investment (tilbagebetaling af investeringen). De kan alle fremvise rapporter og tal, der dokumenterer succes med mere hardware og mere plads.

Men at købe mere og mere plads er ikke den rigtige løsning, mener Søren Obling, der i det seneste år har oplevet stigende interesse for analyser, der kan give virksomhederne et billede af deres storage-behov og give et hint om prioriteringen af de ofte betragtelige mængder data.

- Det kan for eksempel vise sig, at 20 procent af en virksomheds samlede data kan flyttes over på et billigt arkiveringssystem. Det frigiver plads og kan også udskyde dyre nyinvesteringer i de primære storage-systemer. Problemet for virksomhederne er blot, at de ikke ved, at det er en mulighed, siger Søren Obling.

Mangler viden

Stort set alle server- og storageløsninger på markedet kan løse opgaverne til topkarakter, men det kræver, at opgaverne bliver formuleret rigtigt. Det har mange virksomheder svært ved, fordi de mangler det fornødne overblik over deres data, de funktionaliteter, der findes på markedet, og hvor vigtige de er for virksomheden.

- I langt de fleste virksomheder betragtes al data som kritisk data, og storage bliver bare opfattet som noget, der hænger bag på serveren, og som man hælder ting ned i. Det skal man væk fra. Virksomhederne bliver nødt til at se på, hvilke data der er vigtige, siger Søren Obling.

Han mener, at mange i dag har overdrevet fokus på teknologien. Det betyder, at de hurtigt bliver forblændet af tekniske features, selv om de ofte slet ikke har styr på, hvad det egentlig er, som virksomhederne har brug for.

- Ret beset er det jo ligegyldigt, hvilket producentnavn der står på teknologien. Det handler om at få styr på behovene. Når virksomheden har det, kan den begynde at spille storage-producenterne ud mod hinanden og købe lidt af den ene og lidt af den anden. På den måde får man meget mere for pengene. Og det er vigtigt, når det er millioninvesteringer, vi snakker om, siger Søren Obling.

Annonce

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S