Staten på vej med eget bredbåndsnet

Staten vil spare flere hundrede millioner kroner om året ved at overgå til et fælles bredbåndsnet i stedet for som nu at indgå mange forskellige bredbåndsaftaler. 'Statens Bredbånds Net' skal baseres på MPLS-teknologi og skal forbinde statsinstitutionerne på kryds og tværs.

Den danske stat er på vej til at etablere sit eget bredbåndsnet, der fuldt udbygget kan spare den offentlige kasse for over 100 millioner kroner om året.

En arbejdsgruppe under IT- og Telestyrelsen har i de seneste måneder undersøgt de fordele, der er ved at forbinde omkring 1300 statsinstitutioner og 26.000 offentlige arbejdspladser med hinanden via eget bredbåndsnet.

Når arbejdsgruppen inden længe er klar med sin rapport, skal planen 'Statens Bredbånds Net' gennem den politiske mølle, inden den - hvis politikerne vender tommelfingeren opad - skal udrulles i det offentlige system.

Fælles net sparer millioner

Ideen er kort og godt at flytte de offentlige institutioners bredbånds­trafik over på et samlet net baseret på den relativt nye MPLS-teknologi (Multi Protocol Label Switching).

I dag køber de enkelte institutioner hver især båndbredde. Prisen for de mange ordrer er sammenlagt væsentligt højere end prisen for et samlet net. Det viser beregninger, som telekonsulentfirmaet Netplan har foretaget for IT- og Telestyrelsen.

- Staten kan spare over 100 millioner kroner om året alene på at omlægge datatrafikken til et fælles net, siger administrerende direktør i Netplan, Torben Rune.

Han peger på, at besparelsen er 'meget konservativt sat', og at Netplan ikke har medregnet besparelserne ved at indføre internetbaseret IP-telefoni i de offentlige institutioner, som det ellers er planen.

Med IP-telefoni vil de offentlige institutioner blandt andet kunne telefonere gratis internt på kryds og tværs.

Velafprøvet teknologi

I dag anvender blandt andre en række større butikskæder og fagforbundet SiD MPLS-teknologien. Det betyder, at de forskellige butikker og afdelinger kan ringe gratis sammen, ligesom der er mulighed for videokonferencer og andet.

- Der er en lang stribe af selskaber, der høster besparelser på det her. Nu er teknologien modnet så meget, at den også kan anvendes i en stor organisation som den danske stat, vurderer Torben Rune.

Planerne om at lade staten overgå til eget bredbåndsnet har været undervejs i nogle måneder og er ifølge Torben Rune allerede blevet mødt med stor velvilje og opmærksom fra politisk side.

- Men det er faktisk heller ikke et astronomisk projekt, selv om det kan tjene mange penge ind på bundlinien. Man kan for meget små midler få en meget stor effekt med det her, siger han.

Det er IT- og Telestyrelsen, der står bag projektet. Her forventer man, at den politiske proces om statens egets bredbåndsnet går i gang til foråret.

Mest sandsynligt er det ifølge Torben Rune, at der vil blive tale om løbende overgang i løbet af et par år.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S