TDC: Mere IT-viden skaber bedre salg

Det vil gavne både kunderne, samfundet og TDC's eget salg, hvis ledere og medarbejdere bliver mere bevidste om IT-sikkerheden i virksomheden. Derfor vil TDC sælge kurser i IT-sikkerhed.

TDC vil uddanne virksomhedsledere i IT-sikkerhed. Kurserne skal sælges med det argument, at der ofte overinvesteres og fejlinvesteres i IT-sikkerhedsløsninger.

Teleselskabet forventer at kunne tiltrække mellem 50 og 100 ledere til et tredages kursus inden sommer.

Alt for mange virksomheder køber for meget og forkerte løsninger til at sikre deres data og systemer. Manglende sikkerhedsbevidst blandt de ansatte betyder samtidig, at der ofte begås menneskelige fejl, som sætter sikkerheden på spil.

TDC Internets sikkerhedschef, Per B. Hansen, forventer ikke, at salget af kurser i sig selv bliver en guldgrube. Men det handler om at fuldende produktporteføljen inden for sikkerhed, forklarer han.

- Det er så sandelig også i vores interesse, at vi får klædt kunderne mere på. For jo mere de ved, jo mere spørger de. Det kan skabe bedre samarbejde, bedre løsninger og mere salg, spår Per B. Hansen.

Færre hacker-indgange

Set i et større perspektiv vil en stor sikkerhedsbevidst blandt danskerne være med til at beskytte samfundets kritiske infrastruktur, fordi der bliver færre svage led, der kan udnyttes af for eksempel hackere, mener Per B. Hansen.

Han samarbejder også med Handelshøjskolen og universitetet i Århus om at få indbygget IT-sikkerhed i deres uddannelser.

Idéen med at sende ledere og medarbejdere på skolebænken med IT-sikkerhed på skemaet hilses velkommen af branchefællesskabet ITEK og af Dansk Industris IT-sikkerhedsudvalg.

- Ledelsen skal inddrages, så IT-sikkerheden udformes i overensstemmelse med virksomhedens værdier og forretningsmodel. De personaleansvarlige skal inddrages, og medarbejderne gøres opmærksomme på, hvordan de kan indrette deres handlinger med sikkerheden for øje, siger Henning Mortensen, sekretær for udvalget.

TDC udvikler og tilbyder sine kurser i samarbejde med Microworld, IBM og Parkegaard & Kristensen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S