Portræt: Danmarks ukendte telemillionær

Spørger man folk på gaden i hjembyen Sønderborg vil de næppe kende Hans Damm - manden, der har skabt en af Danmarks stille telesucceser og som kan opgøre sin personlige formue til et godt stykke over 100 millioner kroner. Anonymitet er nemlig en af telemillionærerens varemærker.

Navnet Hans Damm siger næppe mange noget uden for en snæver kreds i den danske telebranche. Og selv om mange i branchens inderkreds har hørt navnet, kender de ikke meget til manden.

Selv ikke på gågaden i Sønderborg, hvor han har drevet virksomhed i omkring 20 år, vil folk vide, hvem Hans Damm er.

Det mener direktøren for egnens erhvervscenter, Knud Sveistrup, i hvert fald.

- Men vi er naturligvis stolte over at have ham her, skynder erhvervschefen sig til at tilføje.

Stille succes

Glæden dækker over, at Hans Damm har skabt en af de største, danske telesucceser, selv om han er gået mere stille med dørene end mange andre i branchen.

Han har heller ikke ansat nær så mange mennesker, som for eksempel det nordjyske teleeventyr har givet job til. Desuden bliver de fleste af hans produkter solgt i udlandet.

Selv er Hans Damm en meget sky person. Selv om Computerworld Online ringer op på hans personlige mobiltelefon og med alle overtalelsesevner forsøger at lokke et par ord ud af ham, nøjes han stædigt med at henvise til sin økonomidirektør. Selv vil han under ingen omstændigheder stå frem.

Han er også kun med i en enkelt organisation, nemlig udvalget for trådløs kommunikation under Dansk Industris IT-organisation, ITEK.

- Han er først og fremmest en dygtig tekniker, som både er ihærdig og engageret og går ind i de tekniske diskussioner, hvor jeg nogle gange må stå af, fortæller ITEK's direktør, Tom Togsverd.

En af mobiltelefonens fædre

Han omtaler Hans Damm med samme respekt som alle andre i telebranchen.

Respekten stammer helt tilbage fra mobiltelefoniens barndom, da Hans Damm havde en udflugt til det nordjyske, nærmere bestemt Dancall i Pandrup - i dag Flextronics og Siemens.

Hans Damm hjalp her Dancall med at udvikle protokollerne til det analoge mobilsystem NMT. Det gjorde han så godt, at han fik licensindtægter fra de 150.000 biltelefoner, som Dancall solgte. De penge brugte han til at bygge sin virksomhed op.

Hans Damm kastede sig dog ikke over mobiltelefoner, men derimod sendeenhederne til mobilnettet, de såkaldte basestationer. Dem udviklede han med stor succes og solgte 300 af dem til TDC herhjemme.

Kneb med eksporten

Det kneb mere med at udvikle eksporten, men det varede kun til Hans Damm fik den gode idé at koble en mini-telefoncentral på sine mobilnet.

Det betød, at mobilselskaber i udlandet kunne købe færdige mobilnet af hans hovedselskab, Damm Cellular Systems. Disse net var særligt designede til netværk med relativt få kunder. Til gengæld var prisen også langt lavere end hos konkurrenter som Ericsson og Nokia.

Mini-mobilsystemet indbragte i 1990 Hans Damm Elektroprisen fra Danmarks Ingeniørforening - blandt andet for hans tekniske snilde.

De tekniske færdigheder er kombineret med stædighed og en kærlighed til jobbet, der gør, at han gerne tager aftener og nætter til hjælp for at løse tekniske problemer. Desuden holder han selv helt stramt styr på sin forretning.

Solgt til Grønland, Zimbabwe og Bangladesh

Den blev blandt andet skudt i gang i Grønland, som var betaget af tanken om et billigt mobilsystem til de tyndtbefolkede områder.

Hans Damm Research A/S Årsregnskab
Millioner kroner2001/022000/01
Resultat i datterselskaber9,83,4
Finansielle indtægter5,26,2
Resultat før skat 14,89,7
Resultat10,77,6
Egenkapital
30. juni 2002
113,8105,1
Senere kom også ordrer til TDC's datterselskaber i Østeuropa, som blev et stort marked for Hans Damm, der desuden har solgt sine systemer til så fjerne lande som Zimbabwe og Bangladesh.

Satser nu på Tetra

Selv om ingen længere køber nye NMT-systemer, er der stadig lidt gang i den forretning. Men nu satser Hans Damm ellers på den digitale Tetra-standard, der blandt andet egner sig til beredskabsformål.

Sidste år brugte Hans Damm således 11 millioner kroner på at købe halvdelen af aktierne i det danske selskab Niros, der udvikler terminaler til radiokommunikation - blandt andet Tetra.

Det var dog ikke mere end et greb i lommen for Sønderborg-millionæren. Han har samlet aktiviteterne i sit eget holding-selskab, Hans Damm Research, hvor der er masser af penge at tage af.

Egenkapital på 114 millioner kroner

Selv når værdien af hovedselskabet, Damm Cellular Systems, er sat meget konservativt er egenkapitalen på 114 millioner kroner.

Samtidig havde Hans Damm Research ved udgangen af seneste regnskabsår knap 58 millioner kroner i værdipapirer og 5,3 millioner kroner i banken - vel at mærke efter selskabet havde betalt de 11 millioner kroner for Niros.

Selv hævede ejeren et udbytte på to millioner kroner, hvilket der også var rigeligt råd til med et overskud på 10,7 millioner kroner.

Hans Damm er dog langt fra en type, som rutter med pengene. Det har blandt andet mobilselskabet T-Cell, der har en licens til at bygge et Tetra-netværk i Danmark, erfaret.

T-Cell mente at have en aftale om, at Hans Damm skulle skyde penge i selskabet, men de to parter blev aldrig helt enige, og så trak han følehornene til sig igen.

Simpelt og diskret som altid.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S