Microsoft dropper navn på omstridt teknologi

Palladium var indtil for et par dage siden Microsofts betegnelse for en ny og meget omstridt sikkerhedsteknologi, som skal indbygges i næste version af Windows. Imidlertid er ideen blevet misforstået, og det har skadet navnet Palladium, der droppes, oplyser firmaet.

Allerede inden en ny sikkerhedsteknologi fra Microsofts side har set dagens lys, er den blevet så udskældt, at firmaet skifter navn på teknologien.

I stedet for at tale om teknologien Palladium, vil Microsoft fremover snakke om "næste generations sikre databehandlings base" ("next-generation secure computing base").

Som produktchef Mario Juarez fra firmaets Windows Trusted Platform Technologies Group sagde i fredags ifølge CNet:

- Den officielle historie - og den er sand - er, at vi har planlagt navneskiftet for lang tid siden. At teknologien fik en masse opmærksomhed og gav stof til en lang række misforståelser har da også været en medvirkende faktor, forklarede han.

Mario Juarez tilføjede, at der desuden var opstået en tvist om produktnavnet Palladium med et lille, anonymt firma, der har registreret navnet som varemærke.

Navnet Palladium er blevet kendt i vide kredse, siden Microsoft sidste år fortalte om planerne for teknologien, der skal integreres i Windows.

Teknologien skal skabe et lukket område på harddisken, hvor brugeren kan opbevare alle personlige oplysninger som passwords, digitale signaturer og krypterede mails. Det skal blandt andet ske ved hjælp af specielle chips fremstillet af Intel.

Virksomheder og private skal så bedre kunne kontrollere, hvem der får adgang til deres data.

Imidlertid frygter kritikere, at Microsoft og andre softwarevirksomheder vil benytte Palladium til at kontrollere brugernes software og hardware. Et eksempel kunne være tekstdokumenter, der kun kan åbnes med det program, der har skabt dokumentet.

For at imødegå kritikken har Microsoft besluttet af frigive kildekoden til kernen af softwaren bag sikkerhedsteknologien.

Mario Juarez afviste derfor, at navneskiftet er et forsøg på at sløre kritikken af sikkerhedsteknologien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere