SAP-stifter på vej ud

Hasso Plattner, stifter af Europas største softwareselskab SAP, er ved at forberede sin afgang fra selskabet. Det sker ved langsomt at uddelegere ansvar og opgaver til andre. Nu dropper han ansvaret for teknologisk udvikling.

Europas største software-producent, tyske SAP, forbereder afgangen af den sidste tilbageværende af selskabets stiftere, koncerndirektør Hasso Plattner.

Det vurderer flere kilder tæt på selskabet over Financial Times.

Plattner er i fuld gang med at fordele og udellegere sine ansvarsområder til andre topchefer i selskabet, forklarer kilderne til avisen.

Hasso Plattners kontrakt udløber i 2004, og det ventes, at han til den tid vil overlade styringen af selskabet til vicedirektør Henning Kagermann. Selv ventes han at indtage en rolle som rådgiver.

Dropper udvikling

Hasso Plattners seneste skridt i retning af en omfordeling af ansvar ligger i et internt memo, som han netop har sendt rundt i selskabet.

Her fremgår det, at styringen af selskabets teknologiske udvikling fremover skal samles under én mand, den 34-årige Shai Agassi, der dermed får én af de vigtigste og mest magtfulde positioner i selskabet.

Hidtil har ansvaret for SAP's teknologiske udvikling været spredt ud i adskillige divisioner med Hasso Plattner som den grå mæcen, der fra kulissen holdt øje med, at alt gik efter planen.

Dropper vigtige præsentationer
Beslutningen er blot den seneste af slagsen fra koncerndirektørens kontor. I de seneste måneder har han stille og roligt overdraget vigtige opgaver til sine underordnede.

Således tager branche-observatører det som et tydeligt tegn på, at han er ved at trække sig tilbage, at han for første gang ikke var tilstede fra start til slut i SAP's store kundemesse, Sapphire, i Lissabon i september, hvor han ellers har været kendt for sine vedholdende og underholdende præsentationer.

I stedet for at blive på messen valgte Hasso Plattner at sejle en tur i sin sejlbåd, hed det.

Hasso Plattner deltog heller ikke, da SAP i sidste uge præsenterede sit regnskab.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2027

    Sikkerhed | København

    Årets CISO 2027 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    28. oktober 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job