Ny Windows-version sluppet løs på nettet

En tidlig test-version af Microsofts næste Windows-styresystem er dukket op på internettet. Testversionen vidner om store forandringer i styresystemet med markante forbedringer af blandt andet filhåndtering og søgemuligheder.

Microsofts næste Windows-version, med kodenavnet Longhorn, er lækket i en tidlig test-version på internettet.

Microsoft har endnu ikke fundet kilden til lækken, men bekræfter, at test-versionen er autentisk, skriver ZDnet.

Test-versionen vidner om store forandringer i styresystemet med markante forbedringer af filhåndtering og søgemuligheder i Windows og i Yukon.

Yukon er kodenavnet for den næste version af SQL-servere, der frigives senere på året.

Testversionen viser blandt andet, at Microsoft introducerer et nyt filsystem med forbedrede lagringsfaciliteter, der er kendt som Windows Future Storage.

Lettere at søge

Filsystemet gør det lettere at finde information, uanset hvor det er placeret og i hvilken form.

Et eksempel på forandringer i Longhorn er den nye søgefunktion.

I Windows XP begynder man med at vælge filtype, eksempelvis foto eller dokument, og hvor man vil søge, eksempelvis på den lokale harddisk eller internettet.

I den lækkede Longhorn-version er søgeprocessen meget enklere. Brugeren bliver ganske enkelt spurgt om, hvad han leder efter.

Søgefunktionen minder derfor kraftigt om søgefunktionen hos Google på internettet.

Den lækkede version, Longhorn Milestone 4, virker mere stabil og udviklet end den såkaldte Milestone 3, der cirkulerede på nettet sidste år, men analytikere vurderer alligevel, at Microsoft er mindst seks måneder fra at have udviklet en fuldskala beta-version, skriver ZDnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis